*

USA

Mystisk patient i respirator identificeret efter 16 år

En mand har siden 1999 ligget i respirator i den amerikanske by San Diego uden nogen vidste, hvem han var.

Grænseovergangen mellem USA og Mexico byder hver dag på et nyt kapitel i bogen om menneskeskæbner, som for nogen aldrig bliver opklaret. Arkivfoto: Gregory Bull/AP
USA

Los Angeles

På tærsklen til det nye årtusinde skete et voldsomt biluheld ikke langt fra den amerikansk-mexicanske grænse.

Omkring 160 kilometer øst for San Diego i den sydlige del af den amerikanske stat Californien var en varevogn involveret i et trafikuheld. I bilen sad en formentlig omkring 17 år gammel ung mand. Han var ikke fastspændt og blev derfor slynget ud af varevognen.

På mirakuløs vis døde den 17-årige ikke på stedet. Han blev transporteret til et nærliggende hospital, hvor han blev lagt i respirator.

Sharp Coronado Hospital i San Diego har de sidste godt 16 år været hjem for den unge mand, der stadig ligger i respirator med svære skader på hjernen. Men at han havde været involveret i et trafikuheld, lå i respirator og var omkring 17 år på tidspunktet for uheldet er også det, som myndigheder og sundhedspersonalet har vidst om manden.

Der var således ingen identifikationspapirer, der kunne bruges til at finde ud af, hvad manden hed, og hospitalet har ikke hørt fra bekymrede familiemedlemmer, der savnede en ung mand på hans alder.

»Vi har alle sammen undret os over, hvor han kom fra. Var han student? Hvordan var hans liv?« fortalte hospitalsdirektør Ed Kirkpatrick til det amerikanske medie inewsource, der som de første fortalte om den uidentificerbare mand i 2015.

»Deportationsstyrke« skal sikre kontroversielt valgløfte

Men nu har Kirkpatrick og resten af de ansatte på hospitalet fået vished for, hvem manden, som har gået under navnet Garage 66, er. Det mexicanske konsulat i San Diego fortalte fredag i sidste uge, at det i samarbejde med læger, immigrationsmyndigheder, politikere og skolelærere havde fundet frem til mandens identitet, skriver det lokale medie The San Diego Union-Tribune.

»Sundhedspersonalet kan nu tale til ham ved at bruge hans navn, og vi er alle sammen glade for, at den rette værdighed, som en person med en identitet og en forhistorie skal have, nu også er der,« siger hospitalets talsmand Tom Hanscom til den lokale avis.

Siden 2014 har hospitalet sammen med lokale medier forsøgt at få klarhed over, hvem der lå som patient på sygehuset, men først i december sidste år, lykkedes det at finde frem til mandens familiemedlemmer.

Smuglertunnel med togspor sendte narko over grænsen

Her viste dna-analyser, at familiens mistanke om, hvem det kunne være, var sand. Familien har ikke ønsket at få navnet på den anonyme patient offentliggjort, ligesom de selv ikke vil stille sig frem og svare på spørgsmål fra pressen.

Selvom sagen fra San Diego er opsigtsvækkende, så er den ikke enestående i Californinen. Ifølge inewsource var Garage 66 indtil december en af otte personer, der lå i respirator på et hospital i staten på den amerikanske vestkyst, uden at nogen vidste, hvem det var.

Trump kræver at Mexico betaler for grænsemur til USA

Det er blot få af mange skæbner for især illegale immigranter, der forsøger at krydse den amerikansk-mexicanske grænse i håb om at slå sig ned i USA, der forbliver ukendte.

»Det findes mange Garage 66'ere derude. Måske er det ikke 16 år gamle sager, måske det bare er en seks dage gammel sag, men der sidder stadig en mor og spekulerer på, om hendes søn mon klarede den,« siger Enrique Morones, som har grundlagt organisationen Border Angels, der kæmper for immigranters rettigheder, til The San Diego Union-Tribune.

Udgifterne til den ukendte patients behandling på omkring 4.800 danske kroner om dagen er blevet dækket under programmet Medi-Cal, som hjælper med hospitalsudgifterne til fattige og handicappede i Californien.  

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
International lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Pep haven op i decembermørket
Når mørket, kulden og de korte dage for alvor sætter ind, sættes havelivet på standby. Men lad julemåneden være en anledning til at sprede planteglæde og farve helt tæt på boligen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her