*

USA

Barack Obama fremhævede sine sejre i sidste State of The Union-tale

Den amerikanske præsident brugte sin sidste, store tale i den amerikanske kongres til at gøre status over sine år i Det Hvide Hus.

USA's 44. præsident, Barack Obama, indledte sit sidste år som amerikansk præsident med at tale om både fortiden og fremtiden. Foto: Evan Vucci/AP

Los Angeles

For sidste gang i sin tid som amerikansk præsident indtog Barack Obama talerstolen i den amerikanske kongres og gav sin sidste State of The Union-tale.

Obama valgte at bruge sin taletid til at tale om de store linjer og de ting, som han i hvert fald selv gerne vil huskes for. Han indledte oven i købet sin tale med at sige, at den ikke ville blive så lang som de foregående, han havde holdt, hvilket allerede der sikrede ham applaus fra flere republikanske politikere.

»Jeg ved, at der er nogen af jer, der skal skynde jer tilbage til Iowa,« lød det med et glimt i øjet fra præsidenten til de af de folkevalgte, der lige nu rejser staten tynd for at sikre sig stemmer i kampen om at være den næste til at holde den vigtigste, tilbagevendende tale i amerikansk politik.

USA vil ramme Kim Jong-un på pengene efter prøvesprængning

Barack Obama fremhævede blandt andet, hvordan den amerikanske økonomi under hans ledelse de sidste syv år var kommet til hægterne efter en historisk stor recession.

»USA har lige nu den stærkeste og mest holdbare økonomi i verden. Vi har skabt fire millioner nye job og halveret arbejdsløsheden,« lød det fra Obama, der fortsatte ved at sende en stikpille til de, som måtte mene noget andet.

»Alle, der påstår, at USA's økonomi er i tilbagegang, taler usandt,« sagde den amerikanske præsident.

Senatoren Bernie Sanders var blandt de af tilhørende, der lige nu kæmper for at blive den næste til at holde den store nytårstale i amerikansk politik. Foto: Evan Vucci/AP

Barack Obama benyttede også talen til fortælle, at en hævelse af mindstelønnen og en immigrationsreform stadig var noget, han ville kæmpe for sin sidste tid som amerikansk præsident.

Redaktør: Obama gjorde sin politiske arv op i årlig tale

Også præsidentens stærkt omdiskuterede sundhedsreform blev hevet frem som en af milepælene fra de syv år med Obama som beboer i Det Hvide Hus.

Lad USA blive landet, der finder kuren for kræft en gang for alle
Barack Obama, præsident, USA
Netop på sundhedsområdet brugte Barack Obama også anledningen til at erklære, at USA nu skulle finde en kur mod kræft. Et arbejde, som han sidestillede med månelandingen i 1969.

»Lad USA blive landet, der finder kuren for kræft en gang for alle,« sagde Barack Obama og annoncerede, at vicepræsident Joe Biden skulle stå i spidsen for det politiske arbejde i forbindelse med den målsætning.

Biden mistede i 2015 sin søn Beau Biden, der i maj døde af en kræftsvulst i hjernen, og han har siden arbejdet for at få flere penge til forskning på området.

For Joe Biden var det ikke kun den sidste State of The Union-tale som vicepræsident, men også den sidste efter at have overværet samtlige af de særlige taler siden sin indtræden i den amerikanske kongres i 1973.

Det stod i skærende kontrast til Bidens sidemand under talen, den nyudnævnte formand for Repræsentanternes Hus, republikaneren Paul Ryan, der for første gang indtog den iøjnefaldende position lige bag den amerikanske præsident.

Trump får kritik af både Obama og republikanere

Derfor tog han ingen chancer og klappede kun meget sjældent under Barack Obamas tale og havde lagt ansigtet i folder, så han ligenede et menneske, der lige havde hørt verdens dårligste vittighed.

Barack Obama kigger under talen på sin vicepræsident Joe Biden, der har en del af national, amerikansk politik i 43 år. Foto: Susan Walsh/AP
I Obamas tid som præsident har særligt udenrigspolitikken været et område, som har kunnet forene politikere fra begge fløje i kritik af præsidenten.

Den del af Barack Obamas tale blev bestemt ikke gjort lettere af, at 10 amerikanske besætningsmedlemmer på to flådeskibe få timer inden talen blev anholdt af iranske myndigheder.

Præsidenten valgte ikke at tale om elefanten i salen, da han kom til det punkt i sin tale, men forsøgte i stedet at forsvare sine handlinger i sin tid i Det Hvide Hus.

»I dagens verden trues vi ikke af ondskabens imperier, men af fejlslagne stater. Mellemøsten gennemgår lige nu ændringer, der kommer til at tage generationer, og som har sine rødder flere tusinde år tilbage i tiden,« sagde Barack Obama.

Han sagde, at tålmodighed må præge den amerikanske udenrigspolitik, ligesom samarbejdet med andre nationer skal være med til at løse verdens problemer.

Førsteprioriteten, sagde Obama, skulle dog stadig være at bekæmpe terrornetværk som al-Qaeda og Islamisk Stat (IS). Men her gjorde Barack Obama også en indsats for ikke at tale truslen fra terroristerne op.

»Samtidig med, at vi kæmper imod dem, så nytter det ikke noget at erklære Tredje Verdenskrig for i gang. Det spiller dem kun bedre kort på hånden. Krigere på ladet af en pickup-truck og tabte sjæle truer ikke vores nationale eksistens,« lød det fra Barack Obama.

Præsidenten afviste i den forbindelse særligt republikanske politikeres påstande om, at USA i øjeblikket er ved at miste sin position, som verdens stærkeste magt.

»Lad mig lige så en ting fast: USA er den stærkeste nation i verden. Punktum,« sagde han til store bifald og forsatte.

»Det er ikke engang et tæt opløb. Vi bruger mere på vores militær end de næste otte nationer på listen tilsammen,« lød det fra Barack Obama.

Det er en stor fortrydelse i min tid som præsident, at vi ikke er kommet tættere på hinanden, men det modsatte
Barack Obama, præsident, USA
Obama afsluttede sin sidste State of The Union-tale med at tale direkte til den amerikanske vælger. Tilliden til de folkevalgte i USA er således på et historisk lavpunkt. En udvikling, som bestemt ikke er gået i en mere positiv retning i Obama-årene.

»Det er en stor fortrydelse i min tid som præsident, at vi ikke er kommet tættere på hinanden, men det modsatte,« sagde Barack Obama om polariseringen i amerikansk politik, der har ført til, at samarbejdet mellem demokrater og republikanere for tiden synes vanskeligere end nogensinde.

Præsidenten advarede mod, at demokratiet ville bryde sammen, hvis ikke den almindelige vælger følte, at hans eller hendes stemme betyder noget, og at det er dem med pengene, der styrer politikken.

»Jeg mener, at vi bliver nødt til at mindske penges magt i vores politik,« sagde Barack Obama.

Men til syvende og sidst ligger ansvaret for en ændring hos vælgerne selv, fortalte Barack Obama. I tråd med resten af talen, så forsikrede præsidenten dog om, at han også her så lyst på fremtiden.

»Jeg tror på forandringer, fordi jeg tror på dig, den amerikanske borger, og det er derfor, jeg kan sige, at nationens tilstand er stærkere end nogensinde,« lød de sidste ord fra Barack Obama.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Brexit: Det økonomiske ragnarok kom ikke – endnu

Den britiske regering bombarderede vælgerne med dommedagsprofetier op til EU-afstemningen i juni. Brexit ville føre til et økonomisk ragnarok, lød det, men en måned senere har det stadig ikke vist sig. Faren for en alvorlig nedtur lurer dog stadig.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her