*

USA

Rekordstor amerikansk milliardgevinst på højkant i weekenden

Den største jackpot i amerikansk historie kan gøre en eller flere vindere til mangemilliardærer.

Et Powerball-lod koster to dollar stykket. Foto: Alan Diaz/AP
USA

På lørdag vil den største jackpot i amerikansk historie på anslået 700 mio. dollars, hvilket svarer til 4,8 mia. kr., være på højkant i lotterispillet Powerball.

Det står klart, efter der ikke var nogen jackpot-vinder af puljen onsdag aften, der lød på svimlende 524 mio. dollars, svarende til 3,6 mia. kr.

Arbejdsløs afrikansk migrant vandt millioner i julelotto

Hvis en eller flere skulle gå hen og vinde de 700 mio. dollars, er der i USA lidt andre procederer for udbetaling ved nogle lotterier såsom Powerball, end vi kender det i Europa.

F.eks. er gevinsterne typisk skattefrie i Europa, da der før udbetalingen allerede er betalt gevinstafgift og lignende. Amerikanerne skal derimod betale skat af gevinsterne. Hvor meget afhænger af, hvilken stat personen bor i.

Mens vinderne i Europa får hele deres gevinst på en gang, får vinderne i USA valget om at modtage førstepræmien over en årrække, hvor pengene bliver investeret, og det endelige udfald dermed er anslået, eller i stedet modtage en mindre sum på en gang.

Hvis en heldig person skulle gå hen og vinde den anslået pulje på 700 mio. dollars, vil personen således kunne vælge imellem at få et engangsbeløb på 428,4 mio. dollars udbetalt eller i stedet få investeret de 428,4 mio. kr. over en årrække for at opnå de anslået 700 mio. dollars. Begge dele skal der betales skat af.

Oftest vælger jackpotvinderne i USA at få udbetalt et mindre beløb med det samme.

Bange mand ventede 21 måneder med at hæve kæmpegevinst

Chancen for at ramme gevinsten på 700 mio. dollars er ifølge Powerballs hjemmeside 1 til 295,2 mio.

Det er muligt at købe et lod i Powerball-lotteriet i 44 stater i USA samt Washington D.C., Puerto Rico og US Virgin Islands. Sidstnævnte er en øgruppe i Det Caribiske Hav.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Northside mangler frivillige
Jagten på frivillige er sværere i år, oplyser Northside, der mangler 400 frivillige til service- og sikkerhedsopgaver. Festivalen har fortsat partout- og søndagsbilletter til salg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her