Ku Klux Klan er forsvindende lille i USA

Tilhængere af den ekstremistiske og racistiske amerikanske gruppe Ku Klux Klan eller KKK var lørdag samlet til protest over en politisk beslutning om at fjerne det omstridte sydstatsflag eller konføderationsflag fra regeringsbygningen i Colombia i delstaten South Carolina.

Sydstatsflaget blev taget ned ved en ceremoni fredag den 10. juli, efter debatten om flaget blussede op i kølvandet på massakren på ni sorte i den historiske Mother Emanuel-kirke i Charleston den 17. juni. Gerningsmanden, den 21-årige Dylann Roof, optrådte på adskillige fotos på internettet foran flaget og forklarede i et manifest, at hans mål med massakren var at indlede en racekrig.

Lørdag mødtes så tilhængere af den KKK-knyttede gruppe The Loyal White Knights for at demonstrere for flaget. Men KKK har slet ikke den magt i USA, som de havde for bare 50 år siden, fortæller lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, Jørn Brøndahl.

"De er meget små. Klanen har blomstret i flere omgange, det gør de altså ikke i øjeblikket," siger han.

Han fortæller at den ekstreme klan første gange blomstrede op efter den amerikanske borgerkrig sluttede i 1865. Fra 1865-1871 var klanen stor i sydstaterne, men kun i sydstaterne.

"Det var en reaktion mod borgerkrigen, som man havde tabt og mod slaverne, der var blevet sat fri," fortæller Jørn Brøndahl.

Allerstørst var klanen i tiden mellem 1915 og 1925, hvor den spredte sig fra sydstaterne og blev et nationalt fænomen, der ikke kun var rettet mod sorte, men også mod indvandrere - særligt katolske og jødiske.

"De blev anset for ikke at være rigtigt amerikanske og derfor aldrig ville kunne assimileres. På det tidspunkt taler man om en klan på mellem fire millioner og syv millioner tilhængere. Det var simpelthen et nationalt fænomen," fortæller lektoren.

"Så stor har klanen aldrig været, hverken før eller siden."

Igen under borgerrettighedskampene i op igennem 1950'erne og 1960'erne opnåede klanen en vis styrke, dog ikke noget, der mindede om den styrke, den havde i 1920'erne. I perioden under borgerrettighedskampene havde klanen formodentlig op mod 50.000 tilhængere, men problemet var, at KKK havde stor opbakning i befolkningen.

"Dengang var der mange, der ikke var medlemmer, men som stiltiende støttede dem. Igen var det mest et sydstatsfænomen, fordi det handlede om sydstaterne og hele det apartheidsystem, man havde der. Og rigtig, rigtig mange ”almindelige” hvide støttede dengang klanen. Så selvom kun få var medlemmer, så var der kæmpestor opbakning," siger Jørn Brøndahl.

I dag er situation dog en ganske anden. Ifølge den amerikanske organisation Southern Poverty Law Center, der ifølge Jørn Brøndahl er en organisation, der følger klanen og som ikke bryder sig om den, har klanen i dag mellem 4.000 og 6.000 medlemmer.

"Hvis vi ser på det, der skete til demonstrationen i Columbia, South Carolina, så taler vi om, at de havde håbet, at op mod 200 støtter ville dukke op, og det er jo små tal," siger han og tilføjer, at The Loyal White Knights, den KKK-knyttede gruppe, der arrangerede protesten, vel at mærke hævder at være den største KKK-gruppe, der findes.

En anden ting, som lektoren peger på, er, at selvom demonstrationen foregik i South Carolina, er The Loyal White Knights, der i øvrigt kun har eksisteret siden 2012, fra North Carolina.

"Så hvis der er en lokal klan, så har de ikke engang været med til det her. Det er naboklanens folk, der dukker op," siger Jørn Brøndahl.

Han fortæller, at en KKK-knyttet gruppe også dukkede op under urolighederne i Ferguson, men her druknede deres tilstedværelse i mediepostyret.

"Man kan sige, at den store ændring fra dengang til i dag er, at klanen for det første er endnu mindre end den var i f.eks. 60’erne, hvor den også var forholdsvist lille, men dengang bakkede lokalbefolkningen langt hen ad vejen op stiltiende, og det gør de ikke i dag. Det gør de ikke," siger han. og tilføjer:

"På mange måder er klanen en skygge af sig selv."

Han fortæller dog, at man ikke skal tage fejl - der er stadig en ekstremistisk højrefløj i USA. De er bare ikke samlet i fælles front, og derfor er de svære definere. Og så er den allerstørste frygt "lone wolfs" som gerningsmanden fra Charleston, der handler helt på egen hånd.

I forhold til sydstatsflaget fortæller Jørn Brøndahl, at der stadig er mange hvide sydstatsborgere, der er kede af at flaget skal ned. De opfatter flaget som et symbol på historisk stolthed og har måske slægtninge, der tilbage i 1860’erne kæmpede i borgerkrigen. Der findes bl.a. gruppen Sons of Confederal Veterans, der er en sydstatspatriotisk gruppe, som kan dateres helt tilbage til 1894.

"De er fuldstændig imod, at klanen holder denne her demonstration, men de er også selv modstandere af, at flaget skal ned," siger Brøndahl.

Præsident Obama nævnte selv flaget, da han deltog i begravelsen af præsten fra Mother Emanuel-kirken i Charleston, Clementa Pinckney, der var et af de ni ofre for massakren.

"I sin tale snakkede han om sydstatsflaget, og han sagde, at man ikke bare skal tro, at det er udtryk for politisk korrekthed, når flaget nu måske skulle ned. Han sagde, at det handler om at anerkende, at den slaverisag, som sydstatssoldaterne kæmpede for, var forkert," fortæller Jørn Brøndahl.

"Men det er der stadig mange sydstatsborgere, der ikke er med på. De mener først og fremmest, at flaget symboliserer stolthed og regionale traditioner, og de nægter at anerkende, at flaget faktisk langt hen ad vejen har handlet om at forsvare slaveriet."

Når klanen så protesterer mod, at flaget er blevet fjernet, handler det ifølge Brøndahl om, at klanen forsøger at fiske i rørte vande.

"De forsøger at bruge denne her negative stemning omkring flaget til at sige ”Kom tilbage til os”, men jeg tror ikke det lykkes," siger han.

Sydstatsflaget, som dateres tilbage til den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865, er nu blevet flyttet til et museum.