Obama prøver at undgå afgrunden
Præsidenten mødes med kongresledere for at undgå, at Verden havner i økonomisk kaos.
Bestræbelserne på at trække USA væk fra den truede økonomiske afgrund - the Fiscal Cliff, som de kalder det over there - er begyndt.
Barack Obama, den amerikanske præsident, indledte sidst på eftermiddagen fredag et møde med ledere af kongressen for at sondere forhandlingsklimaet.
- Jeg tror, at vi alle er klar over, at vi har nogle hastende opgaver at klare, sagde Obama, da mødet begyndte.
- Vores udfordring er, at vi skal sikre, at vi kan arbejde sammen, sagde han om mødet, hvor såvel demokratiske som republikanske topfolk fra Repræsentanternes Hus og Senatet deltog.
Et godt grundlag
Ingen har ventet, skriver Reuters, at det første møde om sagen efter genvalget af Obama ved præsidentvalget i sidste uge fører til håndgribelige resultater.
Mødet skal snarere skabe et godt grundlag for de videre forhandlinger, der ventes i de kommende uger.
Problemet er, at politikerne i Washington tidligere har aftalt, at hvis de ikke kan enes om en budgetaftale, træder der automatisk en stribe skatteforhøjelser og store offentlige besparelser i kraft til nytår.
Det vil, advarer økonomer, fører USA ud i recession.
En amerikansk økonomi i bakgear har kræfter nok til at trække resten af verden samme vej.

Politi forhindrede terror i Rusland

Brøndby overlevede rædselssæson
FOA: Det er en lappeløsning
Dagpengeaftale giver umiddelbar tryghed til de ledige, men der er behov for langsigtede løsninger, mener FOA. Læs artikel
Officielt: Mourinho forlader Real Madrid
Der er ikke tale om en fyring, påstår den spanske klubs præsident. Læs artikel
Danske filmfolk fortæller svenskernes historier
Politi forhindrede terror i Rusland
Politiet i Rusland har angiveligt forhindret et terrorangreb i Moskva. Læs artikel



