Obama klar til kompromisser
USA's præsident vil opnå enighed med republikanerne om løsninger på USA's problemer.
USA's præsident, Barack Obama, er parat til at indgå kompromisser med Republikanerne i Kongressen for at nedbringe underskuddet på det amerikanske statsbudget.
Det siger Obama på sit første pressemøde i Det Hvide Hus, efter at han blev genvalgt for en uge siden.
- Vi står over for store beslutninger om skatten, jobbene og underskuddet inden årets udgang. Jeg er åben for kompromisser, og jeg er åben for nye idéer, og jeg tror, der er gode muligheder for en bred løsning, siger han.
Fald i købekraften
USA står over for, hvad amerikanerne selv kalder en "fiscal cliff", der indebærer en kombination af allerede vedtagne skattestigninger og besparelser på statsbudgettet, der efter planen træder i kraft fra nytår.
Politikere og økonomer frygter, at det vil medføre et stort fald i amerikanernes købekraft og dermed efterspørgslen, der vil føre til en ny økonomisk nedtur.
Obama siger, at han ikke vil hæve skatten for den amerikanske middelklasse eller for små og mellemstore virksomheder.
- Amerikanere med en indtægt på under 250.000 dollar (godt halvanden million kroner) skal ikke betale mere i skat, siger han.
Derimod ønsker han at hæve skatten for de aller rigeste amerikanere. Det har republikanerne hidtil været modstandere af.
Et nyt forsøg
I forbindelse med skandalen omkring den tidligere chef for efterretningstjenesten CIA, David Petraeus, der er trådt tilbage efter en sexaffære, siger Obama, at der ikke er tegn på, at hemmeligstemplet materiale er blevet afsløret som følge af den sexskandale.
Præsident Barack Obama lover også, at han i de kommende måneder vil gøre et nyt forsøg på at få en dialog i gang med Iran om landets atomprogrammer.
- Vi vil ikke lade Iran få atomvåben. Men jeg tror, at der stadig er mulighed for at løse dette diplomatisk, siger han.

Soldat stukket med kniv i Paris

Kessler tabte VM-boksebraget i London
Bayern er Europas kejsere
Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel
Soldat stukket med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel
Søges: 5.000 nyttejob
20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg
En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel


