*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

USA 14.11.2012 kl. 06:47
Jill Kelley fra Tampa i Florida spiller en af hovedrollerne i sagerne om den nu aftrådte CIA-chef, David Petraeus, og den øverstkommanderende for USA's styrker i Afghanistan, John Allen. Foto: AP/Chris O'Meara

Obama støtter general i sexskandalesag

Iagttagere undrer sig over general og CIA-chefs kontakt til dubiøs familie.

Los Angeles

Både Barack Obama og Pentagon, USAs forsvarsministerium og militære kommando, bakker fortsat op om John Allen, den øverstkommanderende for USA’s styrker i Afghanistan, trods kritik af hans optræden i den voksende Petraeus-sexskandalesag.

FBI efterforsker i øjeblikket John Allen for at have sendt "upassende" e-mails til en kvinde, som er knyttet til sagen, der førte til David Petraeus fratræden som CIA-chef.

LÆS OGSÅ Sex-sag påvirker Obamas kabale

Trusler fra elskerinde

David Petraeus måtte trække sig, efter at han var blevet afsløret i at have en affære med den 40-årige forfatter og tidligere reserveofficer Paula Broadwell, som har skrevet hans biografi.

Det var trusler fra elskerinden mod en anden kvinde, Jill Kelley, der fik FBI til at efterforske CIA-bossen af frygt for eventuelle sikkerhedsbrud.

Den prekære skandale voksede sig større, da det viste sig, at John Allen over to år havde udvekslet over 20.000 siders e-mailkorrespondance med Jill Kelley, hvoraf mange beskeder havde et ”flirtende” præg.

Høje tanker om general

Selvom der endnu ikke er fundet spor efter ulovligheder, sagde USA's forsvarsminister, Leon Panetta, tirsdag, at han vil udsætte nomineringen af Allen til posten som USA's øverstkommanderende for Nato i Europa.

Men regeringen har tilsyneladende fortsat stor tiltro til generalen, og Barack Obama ”stoler på general Allen,” slog Det Hvide Hus tirsdag fast:

”Jeg kan fortælle, at præsidenten har meget høje tanker om general Allen, hans arbejde for vores land og alt, hvad han har gjort i Afghanistan,” sagde Jay Carney, talsmand for Det Hvide Hus i Washington på et pressemøde.

Det er dog endnu uvist, om generalens fremtid er sikret. Det Hvide Hus har foreløbigt udsat seancen på ubestemt tid.

Blakket ry

John Allen fastholder, at han ikke har gjort noget galt.

Alligevel undrer iagttagere sig over, hvorfor både David Petraeus og John Allen i det hele taget havde så tæt kontakt til en type som Jill Kelley.

Kelley med libanesiske rødder mødte Petraeus, da hun arbejdede som frivillig på MacDill Air Force-basen i Tampa. De seneste fem år har hun været venner med generalen og hans kone igennem 38 år, Holly Petraeus.

Men i takt med at amerikanske medier har gravet flere detaljer op om Kelley og Broadwell, har begge kvinder fået et mere blakket ry.

Præsenterede sig som diplomat

Ifølge Huffington Post ledede Kelley og hendes ægtemand blandt andet en velgørenhedsorganisation, som skulle hjælpe kræftpatienter. Men de fleste penge blev tilsyneladende brugt på fester, underholdning, rejser og advokatomkostninger, inden initiativet blev opgivet.

Og da Jill Kelley for nylig kontaktede politiet, fordi fremmede mennesker havde betrådt hendes grund, gjorde hun ifølge de arkiverede optagelser opmærksom på, at hun havde diplomatstatus.

Men hun prydede sig tilsyneladende med lånte fjer, fastslår amerikanske medier nu.

Milliongæld

Jill Kelley og ægtemanden er ifølge mediernes fremstilling dybt forgældede efter mislykkede ejendomsinvesteringer og flere retssager om ubetalte kreditkort.

Gælden på flere millioner er af den slags, som gør mennesker sårbare for udenlandske agenter, hvilket gør det endnu mere underligt, at både Petraeus og Allen, som er personlige venner, var så tæt knyttet til familien.

Men Kelley-familien kunne tilsyneladende holde sig inde i det fine selskab, fordi den ofte inviterede til fester for ansatte i U.S. Central Command (CENTCOM), som er en af de ni fælles hovedkommandoer i det amerikanske forsvarsministerium.

Blandede sig i skilsmissesag

De venskabelige bånd var endda stærke nok til, at Jill Kelley kunne få hjælp fra både Petraeus og Allen, da Kelleys tvillingesøster – som angiveligt har et endnu værre ry - havde brug for assistance i et bittert skilsmisseopgør.

Selvom en dommer slog fast, at søsteren gentagne gange havde løjet overfor myndighederne i flere sager og måtte betragtes som ”psykisk ustabil”, blandede militærgeneralen og CIA-chefen sig i sagen ved at sende et brev til dommeren for at forklare, at søsteren var en god mor.

Det sidste kapitel i det særprægede drama, som har trukket store overskrifter i amerikanske medier, er med sikkerhed ikke skrevet endnu.

Kritik af forløb

Både demokrater og republikanere er stærkt utilfredse med forløbet omkring Petraues fratrædelse og kræver en undersøgelse af sagen, som har været kendt af FBI siden sensommeren.

Men Det Hvide Hus blev angiveligt først orienteret om sagen dagen efter præsidentvalget den 6. november - få dage før Petraeus meldte sin afgang.

Ifølge reglerne er efterretningstjenesterne forpligtet til at underrette både det nationale sikkerhedsudvalg i Kongressen og Det Hvide Hus, hvis der er mistanke om en sikkerhedsrisiko.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Ville du leje et værelse ud til en flygtning?

Kommunerne har brug for hjælp, og den skal blandt andet komme fra de lokale, lyder det i et nyt udspil.

»Hvad betyder bråwser?«

Den 77-årige Emma Kristiansen fra Fyn er opsat på at være med, når det offentlige sender posten ud digitalt.

Tyrkiet kræver forklaring om dansk terrorsag

Tyrkiet vil have belyst dansk indsats mod terrorfinansiering efter sagen, hvor 10 kurdiske mænd blev frikendt.

Snigskytte anholdt efter stor menneskejagt

31-årig mand er fanget efter at have været på flugt i halvanden måned.

65-årig taxichauffør er død efter overfald

Et røverisk overfald koster 65-årig taxichauffør livet. Tre mænd er anholdt og vil blive krævet fængslet.

Krydstogtskib med 1100 om bord stødt på grund i Norge

Ingen er kommet noget til ved grundstødningen ved Lofoten. Slæbebåd skal hjælpe skibet fri.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce