Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
USA 21.02.12 kl. 13:57
"Heart Attack Grill" tilbyder burgere, der rummer op til fire gange den anbefalede kaloriemængde. Foto: Julie Jacobson/AP

Fik hjerteanfald efter at have spist farlig burger

Den amerikanske burgerkæde ”Heart Attack Grill” tilbyder burgere, der er livsfarlige.

”Vores motto er simpelt: Smag, der er værd at dø for!”

Sådan siger Jon Basso i reklamevideoen for sin burgerkæde "Attack Heart Grill", der tilbyder burgermenuer med op til 8.000 kalorier. Det er omkring fire gange den anbefalede dagsmængde.

Nu har en amerikansk mand imidlertid fået et hjerteanfald efter at have spist på burgerkæden i Las Vegas. Det skriver den amerikanske nyhedshjemmeside Channel 13 Action News.

Et hospitalsmiljø

De kvindelige tjenere er iklædt sygeplejerskeuniformer, mens ejeren selv bærer en doktorkittel. Gæsterne bliver omtalt som patienter, så de er sikre på, hvad de går ind til.

"Jeg hjælper med at sørge for, at patienterne får så mange kalorier som muligt ind i kroppen," siger sygeplejerske Stephanie Williams.

"Heart Attack Grill" åbnede tilbage i oktober 2011 en restaurant i Las Legas, hvor Jon Basso lovede at bringe frådseri til syndens by. Således står der på et skilt: "Advarsel: Denne restaurant er dårligt for dit helbred."

To kilo kød og tyve stykker bacon

Det har givet problemer, efter en mand i fyrrerne drattede om på restauranten efter at have spist en burger, som hovedageligt består af kød, bacon og ost. Jon Basso tog sig selv af manden, der blev hentet af en ambulance.

"Når en af vores patienter rent faktisk har et hjerterelateret anfald og bliver kørt ud af ambulancefolk, så er det ikke for sjov. Det skal ikke fejes ind under gulvtæppet. Jeg sælger burgere og pommes fritter, men jeg sælger også mad med omtanke. Hvis du er villig til at fordøje sidstnævnte, så vil du have det meget bedre," siger ejeren.

Det har dog ikke mildnet reaktionerne mod "Heart Attack Grill", hvor man kan svælge sig i burgere med op til to kilo kød, otte stykker ost og tyve stykker bacon.

Rent fedt i posen

En interesseorganisation fra Washington har sendt et brev til "Heart attck Grill", hvor de har bedt Jon Basso om at "erklære sig moralsk konkurs" og lukke restauranten.

Ejeren har dog ingen planer om at lukke restauranten, der også sælger pommes frites stegt i svinefedt og milkshakes tilsat smør.

"Vi har store advarselsskilte på vores dør, som fortæller, at restauranten er dårlig for dit helbred. Jeg kan ikke se, at nogen af de store restaurantkæder gør det. Men det gør jeg," siger Jon Basso.

Der er ingen meldinger om gæsten, der faldt om med et ildebefindende på "Heart Attack Grill".

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.
forsiden lige nu

Så ofte gik Skat på kontrol i haver

For første gang afslører Skat, hvordan man bruger en række kontroversielle metoder.

Meningsmåling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden i Europa

Næsten halvdelen af danskerne peger på Rusland som hovedansvarlig for krisen i Ukraine.

Ombudsmanden pudset på Sass

Folkebevægelsen mod EU står bag.

Efter 125 år: Forsvundet skib fundet ved et tilfælde

Forskere ledte egentlig efter et skib, der sank i 1952, men stødte på et meget ældre vrag.

"Millionæren uden ansigt" granskes efter skibsforlis

Mystisk kultleder og chef for det ulykkesramte sydkoreanske katastrofeskib har en broget fortid.
Annonce
Annonce
International
Analyse
Foto
Annonce