*

USA

Los Angeles forbyder McDonald's

McDonald’s og andre fastfoodrestauranter er blevet forbudt i den fattigste bydel i Los Angeles.

I det sydlige Los Angeles må der ikke længere bygges MacDonalds-restauranter. Indbyggerne i den fattige bydel skal på sund diet. Foto: AP/Matt Sayles

De fattigste indbyggere i den amerikanske storby Los Angeles i staten Californien skal fysisk afholdes fra at spise fed mad. I stedet skal der tiltrækkes sunde og fedtfattige restauranter til den sydlige bydelen.

Byrådet i Los Angeles besluttede ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag at forbyde fastfood-restauranter midlertidigt i Syd Los Angeles. I et år må der ikke bygges nye fastfoodrestauranter i bydelen.

Forbuddet, der endnu mangler at blive godkendt endeligt af borgmesteren, menes at være det første af sin slags.

Forfejlet beskyttelse

Med det årelange forbud vil byrådet give byen tid til at tiltrække restauranter, der serverer sundere og mere fedtfattig mad.

”Vores lokalsamfund mangler i høj grad kvalitetsmad,” siger Bernard Parks fra byrådet i Los Angeles.

Men hjælpen til de fattige er helt forfejlet, mener repræsentanter fra fastfood-kæderne. De mener, at angrebet på fastfoodrestauranter er unfair. Fastfood-restauranterne tilbyder allerede sundere mad.

”Det er ikke, hvor du spiser, der betyder noget, det er hvad du spiser,” siger Andrew Puzder, formand for CKE Restaurants, der driver diverse fastfood-restauranter i Californien.

Sammenslutningen af californiske restauranter har meddelt, at de vil overveje et modtræk til forbuddet.

Forbud spås succes

Forskning har vist, at et tiltag som det i Los Angeles faktisk vil kunne have en virkning på folks spisevaner, men prisen spiller en altafgørende rolle i fattige kvarterer.

”Billig og usund mad kombineret med ringe adgang til sund mad er opskriften på overvægt. Spisevanerne forbedres væsentligt, når sunde mad-etablissementer kommer ind i disse bydele,” siger Kelly D. Brownel, der er direktør ved Yale Universitetets center for mad og overvægt.

Stor forskel på bydele

Det er skræmmende tal, der har overbevist byrådet om, at der skal tages drastiske tiltag i brug i Los Angeles. 30. pct. af alle voksne i det sydlige Los Angeles er overvægtige, mens kun 19. pct. i midtbyen er overvægtige. I det velhavende vestlige Los Angeles er kun 14,1 pct. af de voksne overvægtige. Det fastslår Los Angeles sundhedsdepartement.

Samtidig viser det sig, at 73 pct. af restauranterne i Syd Los Angeles er fastfood-restauranter, sammenlignet med Vest Los Angeles drejer det sig om 42 pct.

Fokus på offentligt helbred

Forbuddet i Los Angeles efterfølger flere andre forbud, hvis formål er, at beskytte og forbedre befolkningens helbred.

Tidligere har bl.a. New York indført, at restauranter skal oplyse kalorieindhold på deres menuer.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her