*

USA

Trump på Hawaii: Blev mødt af "Velkommen til Kenya"-skilte

Den amerikanske præsident fik ikke den traditionelle velkomst på Hawaii.

Fredag ankom Donald Trump til Hawaiis hovedstad Honolulu, hvor han blev mødt af demonstranter. Foto: Craig T. Kojima.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, besøgte fredag den farverige ø-stat Hawaii med sin kone Melania Trump. De var der for at opleve det historiske mindested Pearl Harbour, men opmærksomheden blev i stedet rettet mod de mange demonstranter og deres skilte.

Den tidligere præsident Barack Obama blev født på Hawaii. Alligevel har Trump tidligere anfægtet den kendsgerning, at Obama er født i USA, hvilket ville fjerne hans ret til at være præsident i USA. Trump mente i stedet, at Obama skulle være født i Kenya, og at fødselspapirerne var falske, hvilket han annoncerede i et tweet.

Barack Obama fremlagde efterfølgende sin fulde fødselsattest for offentligheden og påstanden blev siden afvist. Men på Hawaii er anklagen aldrig blevet glemt.

For da Trump fredag besøgte Hawaii, modtog han ikke den varme, traditionelle velkomst, som stedet ellers er kendt for. I stedet blev han mødt af satiriske skilte med ordene "Velkommen til Kenya".

Tidligere på ugen jokede Barack Obama selv med episoden i en tale ved Obama Foundations første globale topmøde i Chicago.

»Grunden til jeg er så glad for at se jer alle her i dag er dels, fordi det var her jeg startede. Det var ikke her, jeg blev født, jeg blev født i Kenya. Det var en joke,« sagde han til publikum ifølge The Independent.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her