*

Mellemøsten 15.11.2012 kl. 14:37

Ekspert: Mursi er presset til at reagere

Egyptens præsident prøver at få landet tilbage som leder af den arabiske verden.

Egyptens præsident Mohamed Mursi har tordnet mod Israel efter bombardementer i Gaza. Foto: AP

Raketterne regner i øjeblikket frem og tilbage mellem det sydlige Israel og den Hamas-kontrollerede by Gaza. Det har ført til spændinger mellem Israel og Egyptens relativt nye præsident Mohamed Mursi.

For det er en af de første gange, at den egyptiske præsident for alvor bliver testet i Israel-Palæstina-konflikten, som Egypten historisk set har spillet en stor rolle i.

"Egypten har altid spillet en rolle i konflikten, men man mener, at Egypten har været helt væk fra sin rolle som leder af den arabiske verden i et godt stykke tid nu," siger Ehab Galal, der er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og ekspert i egyptiske forhold, til Jyllands-Posten.

Mohamed Mursi

Født: 20. august 1951 i Sharqiyah, Egypten

Fra Friheds- og Retfærdighedspartiet, den politiske gren af Det Muslimske Broderskab

Ingeniør med en doktorgrad fra University of Southern California i 1982

Egyptens præsident siden juni 2012

Tilbage i rollen som leder

Rollen som leder af den arabiske verden var der bred enighed om, at Egypten skulle tilbage i, efter den hidtidige mangeårige leder Hosni Mubarak blev styrtet under Det Arabiske Forår.

"Det er et af de områder, som Det Muslimske Broderskab, og faktisk også mange sekulære egyptere, har peget på, at tiden var ved at være inde til igen. Ser man egyptiske medier, så har der dagligt været diskussioner om, at Egypten nu igen skulle til at tage teten i den arabiske verden," siger Ehab Galal.

Det er imidlertid ikke gået så godt, som det egyptiske folk havde ønsket sig i tiden efter Mubarak. Derfor er Mohamed Mursi også under pres internt i Egypten.

Han spiller lidt med musklerne for at få folks tillid. Det ved Israel også, og de vil naturligvis forsøge at få det optimale ud af situationen
Ehab Galal, adjunkt, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Raketangreb fra Gaza dræbte tre i Israel

"Han bliver meget kritiseret i Egypten. Jeg har hørt fra mange egyptere, der så ham som manden på den hvide hest, at de ikke føler, at de har fået den forandring, de forventede. Udviklingen sker i så små skridt, at manden på gaden ikke kan mærke dem," siger Ehab Galal, der rejste i Egypten i flere måneder tidligere på året.

Spiller med musklerne

Netop de skuffede egyptere og navnligt presset fra dem, ser Ehab Galal også som en årsag til, at Mohamed Mursi er så synlig i det politiske spil, der omgiver de igangværende uroligheder.

"Han spiller lidt med musklerne for at få folks tillid. Det ved Israel også, og de vil naturligvis forsøge at få det optimale ud af situationen og se, hvor langt de kan gå i forhold til Det Muslimske Broderskab," siger han.

Mohamed Mursi hjemkaldte i går den egyptiske ambassadør i Israel og har i dag udtrykt bestyrtelse over Israels ageren i Gaza.

Egypten: Gaza-angreb er uacceptable

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse

Venezuela er dybest set fallit igen

Der er mangel på mangt og meget i Venezuela, men ikke på lange køer af borgere, der håber at kunne sikre sig nogle af de varer, der trods alt er at få.
Annonce
Briterne elsker den ferieform, som tyskerne fravælger
Når briterne tager på ferie i Danmark, går rejsen oftest til København. Men mens briterne vil have storbyferie og gastronomiske oplevelser, vælger tyskerne en helt anden del af landet. 
Se flere
Biler
Dette er bilernes svar på bodybuilderen
Test: Den nye Mercedes C63 AMG S har en af verdens bedste V8-motorer, overlegne køreegenskaber og et legendarisk navn. 
Se flere
Spotify beklager, at man snager hos brugerne
Det har fået brugerne op i det røde felt, at Spotify i sin nyeste licensaftale bad om adgang til "kontakter, billeder og mediefiler" på mobiltelefoner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her