*

Mellemøsten

48 pilgrimme bortført i Syrien

Skæbnen er uvis for iranske pilgrimme, der er bortført af bevæbnede syriske oprørere.

En syrisk oprører anholder en mand ved et improviseret checkpoint i en forstad til Damaskus. Foto: AP

48 iranske pilgrimme er lørdag blevet bortført fra en bus i Syriens hovedstad Damaskus. Det oplyser den iranske ambassades konsulære chef i Damaskus til Irans stats-tv.

- En bevæbnet terrorgruppe har bortført 48 iranske pilgrimme, da de var på vej til lufthavnen, siger Majid Kamjou til Irib-tv, som har lagt nyheden ud på dets hjemmeside.

- Der er ingen oplysninger om pilgrimmenes skæbne. Ambassaden og de syriske myndigheder arbejder på at spore bortførerne, siger han.

Iransk styre støtter Assad

Hundredtusindvis af iranere rejser hvert år til Syrien for at besøge det shiamuslimske pilgrimssted, Sayeda Zaynab-helligdommen, i Damaskus.

Styret i Teheran er den mest uforbeholdne alliancepartner for Syriens præsident Bashar al-Assad, hvis styrker er fastlåst i en blodig konflikt i Damaskus, Aleppo og andre byer mod oprørere, som hans regime betegner som terrorister.

Snesevis af iranske pilgrimme og ingeniører blev bortført i december og januar. De fleste blev dog frigivet nogle måneder senere.

Mange af oprørerne kommer fra Syriens majoritet af sunnimuslimer, som er fjendtligt indstillet over for den støtte, som det shiamuslimske Iran har vist Assads regime. Præsidenten og hans familie er Alawiter, hvilket er en shiamuslimsk gren.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her