*

Mellemøsten 17.03.2012 kl. 08:34

Dobbelteksplosion i Damaskus dræber flere

To eksplosioner har ramt den syriske hovedstad. Både civile og politifolk meldes dræbt.

Foto: AP

Adskillige mennesker har mistet livet, efter to bomber lørdag morgen rystede hjertet af den syriske hovedstad, Damaskus. Det oplyser statsstyrede medier i det uroplagede Syrien.

Bombeangrebet ramte hovedkvarteret for kriminalpolitiet samt et kontor for landets forhadte sikkerhedstjeneste, skriver nyhedsbureauet AFP.

Både politifolk og almindelige borgere er blevet dræbt i eksplosionen, lyder det. Antallet af dødsofre er dog endnu ukendt.

Køretøjer lastet med sprængstof

Det er formentligt to køretøjer lastet med sprængstof, som sprang i luften lørdag morgen, oplyser syrisk statsfjernsyn, som indtil videre er hovedkilde til oplysningerne om bomberne.

Grusomme tv-billeder viser et forbrændt lig i et udbrændt køretøj i bydelen Duwar al-Jamarek. Andre optagelser viser en blodbestænket bus med ambulancer i baggrunden.

Adskillige mennesker er dræbt i bombeangreb i Damaskus i december og januar.

8000 dræbt

I denne uge er det et år siden, at syriske borgere begyndte at marchere i gaderne i protest mod præsident Bashar al-Assads styre. Syriske sikkerhedsstyrker og hæren har besvaret protesterne med vold.

Ifølge FN er mere end 8000 mennesker dræbt under oprøret.

Kofi Annan, der er udpeget som FN's og Den Arabiske Ligas særlige Syrien-udsending, skal forsøge at finde en fredelig løsning på konflikten.

For en uge siden besøgte han Damaskus, men FN-kilder siger, han blev skuffet over den respons, han fik fra det syriske regime.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Dansk Stati-agent fanget af fortiden

En dansk Stasi-agent førte danske myndigheder bag lyset, men førte han også den østtyske efterretningstjeneste bag lyset, lyder spørgsmålet i en ny bog om agenten med dæknavnet Lenz.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce