*

Mellemøsten 06.01.2009 kl. 07:49

Israelske soldater trænger ind i Gaza-byer

Den israelske landoffensiv i Gaza fortsætter tirsdag - flere byer er omringet. Fire israelske soldater er nu dræbt.

Israelske styrker er trængt ind i flere byer i Gaza. Foto: AP

Jerusalem

Israelske soldater trængte tirsdag morgen ind i Gazas anden største by Khan Younis, og Gaza By er ifølge oplysninger fra nyhedsstationen Al-Jazeera omringet af soldater. Natten til tirsdag fortsatte de hårde kampe mellem Hamas-krigere og israelske soldater i Gaza, og ifølge Israel går landinvasionen i store træk efter planen.

Mange af de israelske soldater, der nu befinder sig i Gaza, har det seneste års tid trænet på at angribe militser i tætbefolkede områder, oplyser den israelske hær.

Netop udsigten til kampe i stærkt befolkede områder har skabt bekymring internationalt, idet Gaza er et af de tættest befolkede områder i verden. Der er diskussion om antallet af civile tab som følge af Israels offensiv i Gaza, men lægekilder i Gaza hævder, at en stor del af de sårede, siden Israel indledte sin landinvasion i Gaza, er civile. Ifølge FN er ca. 25 procent af de døde palæstinensere civile. Det samlede dødstal i Gaza er på over 550 mennesker.

Der har også været tab på den israelske side, siden landinvasionen blev indledt lørdag aften. I alt fire israelske soldater er blevet dræbt, mens adskillige er blevet såret.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce