*

Mellemøsten

Rusland og Syrien anklages for drab på over 150 civile

FN og Frankrig fordømmer russiske og syriske bombardementer i provinserne Idlib og Hama.

Angreb fra russiske og syriske kampfly har dræbt mindst 150 civile og såret snesevis af andre på lidt over en uge i provinsen Idlib i det nordvestlige Syrien. Det siger oppositionens redningstjeneste.

FN og Frankrig fordømmer bombardementerne.

De nye angreb fra luften kommer, efter flere grupper af jihadister anført af al-Qaeda for lidt over en uge iværksatte en offensiv over en bred front mod områder i den nordlige provins Hama, der kontrolleres af regeringen.

- Vi har fundet 152 døde mennesker og reddet 279 civile siden den russiske og regimets bombekampagne, siger en talsmand for oppositionens redningsarbejdere.

FN fordømmer angrebet på fem hospitaler og to lagre med nødhjælp i Idlib.

Jan Egeland, der er FN's humanitære rådgiver, fortæller, at det ikke står klart, hvem som udførte angrebene.

Men han siger, det ligger på linje med handlemåder, som er blevet stadig mere almindelig - at angribe "humanitære livliner".

Det gælder hospitaler, ambulancer og sygehjælpere.

Frankrigs regering fordømmer bombardementerne i provinserne Idlib og Hama. Det beder Rusland om at overholde en tidligere aftale om at nedtrappe volden i området.

- Disse handlinger bryder med den internationale folkeret, siger en talskvinde for udenrigsministeriet i Paris.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her