Ekspert: Nej, dette er ikke enden på Islamisk Stat

»Dette er enden på Islamisk Stat.«

Sådan lød det torsdag fra den irakiske premierminister, Haider al-Abadi.

Udmeldingen kommer som en reaktion på, at irakiske specielstyrker har generobret Nuri-moskeen i Mosul, hvor terrororganisationens - måske afdøde - leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte kalifatet Islamisk Stat.

At geneobringen af Nuri-moskeen skulle være »enden på Islamisk Stat« er dog en sandhed med modifikationer, mener Deniz Serinci, journalist, forfatter og historiker med indgående kendskab til den sunnimuslimske gruppe.

»Det er rigtigt at sige, at Islamisk Stat snart er færdige som en stat med territorium - dét er et spørgsmål om tid. Men de vil uden tvivl leve videre som en guerillabevægelse som Taleban eksempelvis har gjort det i Afghanistan, « siger Deniz Serinci og uddyber:

»Fremadrettet tror jeg, at Islamisk Stat operere i det skjulte og så indimellem dukke op og begå terror, mens de vil tjene penge på narkokriminalitet, kidnapninger og afpresninger,« siger han.

At Islamisk Stat vil leve videre - på trods af mistet territorium - skyldes ifølge Serinci én central ting: At det er en sunnimuslimsk bevægelse, der abonnerer på en grundlæggende utilfredshed mod behandlingen fra shiamuslimer.

»Den sekteriske konflikt mellem sunni- og shiamuslimer er overhovedet ikke løst. De er langt fra enige om at dele magten mellem dem i Irak - af den grund har Islamisk Stat stadig en eksistensberettigelse,« siger Deniz Serinci, der mener, at Islamisk Stat har tabt hele deres projekt på gulvet - både militært, men også politisk:

»Da Islamisk Stat kom frem, var det med et argument om, at sunnimuslimer skulle behandles værdigt - fri for forfølgelse fra shiamuslimer. Men nu hvor den irakiske hær har indtaget sunnikontrollerede byer, så bliver situationen kun værre for sunnimuslimer, fordi shiamuslimer vil hævne sig efter Islamisk Stats behandling,« siger han.