*

Mellemøsten

Irak-kender: Snørklede gader gør sidste slag om Mosul svært

Irak har siden efteråret generobret områder af Mosul. Hver gang er handelslivet hurtigt vendt tilbage.

Den gamle bydel i den irakiske by Mosul er den sidste del, som den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat stadig kontrollerer.

Og der venter en vanskelig kamp, fortæller journalist Inger Marie Vennize, der har været udstationeret i Irak i otte måneder som kommunikationschef for FN’s fødevareprogram i landet.

- Det er den gamle bydel. Den er basaragtig med små gader og snørklede forhold. Det er meget kompliceret at generobre den del af byen, fordi man ikke kan køre ind med stort og tungt militært materiel, fortæller Inger Marie Vennize.

Det var søndag, at de irakiske sikkerhedsstyrker indledte en offensiv mod den sidste IS-lomme.

Omkring 100.000 civile er ifølge FN fanget og mangler både vand, mad og medicin. Der er meldinger om, at Islamisk Stat bruger de civile som menneskeskjold og forhindrer dem i at flygte fra byen.

- IS skyder simpelthen efter folk, hvis de forsøger at flygte. Det gør de selvfølgelig, fordi de vil gerne have det her menneskelige skjold af civile.

- Fordi hvis den bydel bliver tømt for civile, så kan man jo simpelthen pulverisere den meget hurtigt for at komme IS til livs, fortæller Inger Marie Vennize, der kom hjem fra Irak for omtrent en måned siden.

I 2014 udråbte IS et selverklæret kalifat i Mosul. Siden da er irakere i hundredtusindvis flygtet fra byen, hvor flere bor i flygtningelejre.

Mange er "dybt traumatiseret", fortæller Inger Marie Vennize.

- Der er mange, der har mistet familiemedlemmer. Der er nogen, der er blevet væk, deres hjem er blevet ødelagt.

- Før boede de måske i et pænt hus, havde et par biler og havde gode job. Lige pludselig sidder de i et telt i en lejr og ved simpelthen ikke, hvor længe de skal være der, fortæller hun.

Det var i efteråret sidste år, at Irak med støtte fra en international koalition anført af USA indledte en offensiv for at tilbageerobre Mosul.

Ekspert: Islamisk Stat er snart færdige som stat - men ikke som terrororganisation

Stykke for stykke har den irakiske hær generobret bidder af den strategisk vigtige by Mosul fra den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.

Hver gang har irakerne hurtigt fået en form for hverdag op og køre og genetableret "et blomstrende handelsliv".

- Der er ikke gået ret mange dage, før at en by eller et område var generobret, og så var der mad i forretningerne, og man kunne købe alt muligt.

- Men selvfølgelig er de utålmodige. For de vil også meget gerne have, at myndighederne skal sørge for, at der er vand og elektricitet, og det tager lidt længere tid, siger hun.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her