*

Mellemøsten

Syrien godkender FN-hjælp med lastbiler til kurdisk by

Så snart vejen vurderes sikker, kan FN-program levere nødhjælp med lastbiler til stor by, siger FN-kontor.

Tusindvis af indbyggere med behov for humanitær hjælp i en kurdiskdomineret syrisk by på grænsen til Tyrkiet kan nu se frem til mere støtte.

Syrien har givet FN tilladelse til at bringe nødhjælp til byen Qamishli med lastbiler, meddeler FN's Fødevareprogram (WFP).

Qamishli ligger lige ved grænsen til Tyrkiet. Men grænsen er lukket. Derfor har FN bragt nødhjælp via fly fra Damaskus. Disse fly har fløjet to gange dagligt seks dage om ugen fra midten af marts og frem til slutningen af maj.

Flyene har leveret nødhjælp til flere end 172.000 mennesker i provinserne Raqqa, Deir al-Zor og Hassakeh.

Men den syriske regering har givet WFP godkendelse, så FN-organisationen kan køre nødhjælp via landevejen fra Aleppo til Qamishli.

- Så snart vejen er vurderet sikker, åbnes den for transport af FN-leverede fødevarer og anden hjælp, skriver WFP i en meddelelse.

FN's humanitære kontor skønner, at 95.000 mennesker er flygtet fra Raqqa, som er Islamisk Stats (IS) højborg i Syrien. Men i byen bor fortsat mellem 50.000 og 100.000 civile.

- Trods meldinger om Islamisk Stats forsøg på at forhindre civiles flugt fra byen har 10.000 beboere siden 6. juni haft held til at slippe væk fra Raqqa via floden, skriver FN-kontoret.

FN vurderer, at omkring 440.000 mennesker kan have brug for humanitær hjælp som følge af offensiven mod IS i Raqqa.

WFP har leveret mad til syv svært tilgængelige områder i provinserne Raqqa og Deir al-Zor, hvor løbende leverancer har været blokeret af belejringer og konflikter de seneste tre år.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her