*

Mellemøsten

Rouhani fører valget i Iran med 25 millioner stemmer optalt

Med 37 millioner stemmer optalt står præsident Rouhani til klar sejr med 21,6 millioner stemmer, siger kilde.

Irans præsident, Hassan Rouhani, fører det iranske præsidentvalg med 25 millioner stemmer talt op lørdag morgen.

Rouhani fører med 14,6 millioner stemmer, mens han nærmeste konkurrent, den konservative Ebrahim Raisi, har fået 10,1 millioner stemmer indtil videre.

Det oplyser det iranske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På tidligere præsident Mohammad Khatamis Instagram-profil ses et billede af Hassan Rouhani, der laver et sejrstegn med fingrene samt teksten "håb sejrer over isolation".

Imens skriver Rouhanis stabschef på Twitter, at præsidenten har vundet med 60 procent af stemmerne. Stabschefen citerer dog ingen kilder.

Rouhani har fået konkurrence fra Ebrahim Raisi, der spås at blive Irans religiøse leder - ayatollah - en dag.

Får en af kandidaterne flere end halvdelen af stemmerne, er præsidentvalget afgjort. Men er det ikke tilfældet, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden og sidste valgrunde. Den afvikles inden ramadanen 26. maj.

I løbet af fredagen nåede flere end 40 millioner iranere forbi et valgsted for at afgive deres stemme. Det oplyser den iranske indenrigsminister.

Dermed har der været en stemmedeltagelse på omkring 70 procent. Det ligner fremmødet i 2013, da Rouhani vandt præsidentposten i en jordskredssejr.

Uanset hvem der vinder, vil vedkommende ikke stå med den øverste magt i Iran.

For selv om præsidenten er den øverste folkevalgte i landet, er præsidenten underordnet den øverste religiøse leder, som siden 1989 har været ayatollah Ali Khamenei.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her