*

Mellemøsten

Overblik: Sådan fungerer Irans unikke og komplekse styre

Præsidenten i Iran har begrænset magt, selv om vedkommende er den øverste folkevalgte i landet.

Når 55 millioner iranske vælgere fredag stemmer om landets kommende præsident, sker det på baggrund af et kompliceret politisk system.

Selv om præsidenten er den øverste folkevalgte i Iran, så er præsidenten underordnet den øverste religiøse leder, som siden 1989 har været ayatollah Ali Khamenei.

Her er et overblik over Irans politiske system:

  • Præsidenten vælges af folket, efter et valgsystem der på mange måder ligner andre præsidentvalg med to runder - eksempelvis det franske.
  • Men der er væsentlige forskelle. For at stille op i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under ayatollahen. Rådet skal sikre, at love og valg lever op til statens islamiske principper.
  • Vogternes Råd har 12 medlemmer. De seks er islamiske lærde, som udpeges af den øverste leder. De seks øvrige er jurister, som nomineres af domstolene og godkendes af parlamentet.
  • Når præsidenten er valgt, sammensætter denne sin regering. Præsidenten står til ansvar over for den øverste leder, som udstikker de politiske hovedlinjer.
  • Den største magt ligger hos den øverste leder, Ali Khamenei, som er den anden ayatollah efter den islamiske revolution i 1979. Rudollah Khomeini var den første.
  • Den øverste leder udpeges af Ekspertforsamlingen, der består af 88 teologer. Forsamlingen kan også afsætte ayatollahen.
  • Medlemmerne af Ekspertforsamlingen vælges hvert ottende år. Kandidaterne er godkendt af Vogternes Råd og den øverste leder.
  • En iransk præsidents valgperiode er fire år, og en præsident kan kun sidde to perioder i træk.
  • Iran har også et parlament, som har 290 sæder. Parlamentet kan fremsætte og vedtage love. Parlamentet har blandt andet ansvar for statens budget, og folkeforsamlingen overvåger regeringen.

Kilder: BBC og al-Jazeera.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her