*

Mellemøsten

26 personer fra Qatar er frigivet i Irak

En gruppe jægere er frigivet efter lang tids fangenskab i Irak. De blev taget til fange under jagt i ørkenen.

Mindst 26 personer fra Qatar, som blev kidnappet i det sydlige Irak i 2015, er blevet frigivet, oplyser tv-stationen Al-Jazeera.

Den store gruppe, der blev bortført under en jagt af uidentificerede mænd, er blevet udleveret til Iraks indenrigsministerium, rapporterer satellitkanalen, som ligger i Qatar.

De frigivne vil blive udleveret til Qatars ambassade i Bagdad, siger irakiske sikkerhedskilder.

Der er ikke umiddelbart blevet oplyst yderligere detaljer om frigivelserne.

Ukendte gerningsmænd i en stor konvoj af lastbiler bortførte de 26 qatarer fra deres jagtlejr i ørkenen i Irak nær den saudiske grænse i december 2015.

Efter bortførelsen indledte sikkerhedsstyrker ien større eftersøgning, men uden at finde frem til de bortførte.

Jægere fra forskellige Golf-stater rejste ofte til det pågældende område i december for at jage.

En eskorte bestående af irakiske sikkerhedsstyrker besluttede ikke at gribe ind over for bortførelserne, hed det i 2015.

- Vi taler om mindst 100 bevæbnede mænd med små og mellemstore våben, som brød ind i den qatarske lejr og bortførte jægerne omkring klokken 03 lokal tid, sagde en politimand på betingelse af anonymitet.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

En borgerkrig hærger i Irak, hvor ultraradikale islamister har indtaget store områder for at skabe et muslimsk kalifat.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her