*

Mellemøsten

General: Islamisk Stat er begyndt at kollapse i Mosul

Modstanden fra islamisterne i Iraks næststørste by bliver svagere, siger general. Forude venter svære kampe.

Mosul var Iraks næststørste by, inden Islamisk Stat indtog den og sendte en stor del af civilbefolkningen på flugt. I dag flygter de igen. Foto: Mohammed Numan/AP

De irakiske specialstyrker, der kæmper mod Islamisk Stat, trængte fredag længere ind i den vestlige del af Mosul.

Modstanden fra den militante gruppes side er blevet svagere, efterhånden som de er kommet under gentagne angreb, siger en irakisk general.

Islamisk Stat bliver angrebet fra flere sider på samme tid. Både regeringsstyrker, oprørere med støtte fra Tyrkiet samt en alliance af arabiske og kurdiske krigere, der har støtte fra USA, lægger pres på jihadisterne.

Den islamistiske gruppe har lidt en række tab, siden regeringsstyrkerne indledte offensiven i det vestlige Mosul for knap tre uger siden. Og siden da har modstanden ikke været så hård, siger general Maan al-Saadi.

- Efter vi brød gennem deres forsvarslinje, har de mistet mange krigere, siger han.

- Fjenden er begyndt at kollapse. De har mistet meget af deres kampevne. I dag sendte fjenden selvmordsbilbomber, men ikke i samme antal som de sendte i begyndelsen af kampen, tilføjer generalen.

Endnu et tegn på, at Islamisk Stat føler sig under pres, er, at bevægelsens leder, Abu Bakr al-Baghdadi, angiveligt har forladt Mosul. Dermed har han overladt det til sine kommandanter at forsvare byen.

Irakiske styrker indledte offensiven for at genvinde kontrollen med Mosul i oktober.

De har fordrevet Islamisk Stat fra hele den østlige del af Mosul og er nu i gang med at generobre den mindre, men tættere befolkede vestlige del af byen.

Mosul var Iraks næststørste by, inden Islamisk Stat indtog den og sendte en stor del af civilbefolkningen på flugt.

Kampen om Mosuls gamle bydel, som meget vel kan gå hen og blive det vanskeligste slag under hele operationen, er ikke begyndt endnu.

Heller ikke i byen Raqqa, som er Islamisk Stats højborg i Syrien, er kampene endnu indledt.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her