*

Mellemøsten

Rusland bomber Islamisk Stat ved højborg i Syrien

Russiske missiler har ødelagt Islamisk Stats træningslejre og et kommandocenter i Raqqa, meddeler ministerium.

Russiske kampfly har sendt krydsermissiler mod Islamisk Stat. Angrebene var rettet mod mål ved byen Raqqa, som er den militante gruppes højborg i Syrien.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium.

Blandt de mål, der er ramt af de russiske missiler, er blandt andet militære træningslejre og et kommandocenter, meddeler ministeriet.

Rusland gennemførte en række luftangreb mod Raqqa i slutningen af 2015, men har siden da mest haft fokus på storbyen Aleppo og andre områder, der er kontrolleret af nogle af Syriens oprørsgrupper.

Det russiske forsvarsministerium skriver i en meddelelse, at bombefly af typen Tupolev-95 lettede fra Rusland og fløj via Irak og Iran til Syrien, hvor de kastede missilerne mod Islamisk Stats positioner omkring Raqqa.

Samtidig er USA's stabschef, general Joseph Dunford, fredag på besøg på luftbasen Incirlik i det sydlige Tyrkiet.

De amerikanskledede styrker bruger basen i kampen mod Islamisk Stat.

Dunford ventes at drøfte en eventuel fælles indsats mod Islamisk Stat i Raqqa, skriver nyhedsbureauet AP ifølge flere medier.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her