*

Mellemøsten

USA: Vi har fanget manden bag Islamisk Stats kemiske våben

Abu Dawud, som står i spidsen for at fremstille kemiske våben for IS, blev fanget i Irak, siger Pentagon.

Amerikanske styrker har fanget Sulayman Dawud al-Bakkar, der også går under navnet Abu Dawud. Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, torsdag.

Sulayman Dawud al-Bakkar er ifølge Pentagon leder af Islamisk Stats (IS) afdeling for fremstilling af kemiske og traditionelle våben.

Tilfangetagelsen skete under en operation i Irak i februar.

- Vi har fjernet en af Isils nøglefigurer fra slagmarken, oplyser Pentagon, som bruger et andet navn for den militante gruppe.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium blev Sulayman Dawud al-Bakkar overført til den irakiske regerings varetægt tidligere torsdag.

Pentagon oplyser videre, at USA via den militante våbenchef har fået mange detaljerede oplysninger om Islamisk Stats produktion af kemiske våben samt de mennesker, der er involveret i den.

Disse oplysninger har siden resulteret i flere luftangreb fra den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat, tilføjer Pentagon.

Og ifølge talsmand Peter Cook kan der være flere af sådanne angreb på vej:

- Vi mener, at de oplysninger, vi har været i stand til at opnå fra denne person, vil give os mulighed for at foretage yderligere operationer, siger Pentagon-talsmand Peter Cook på et pressemøde torsdag.

Han siger samtidig, at trods tilfangetagelsen af Sulayman Dawud al-Bakkar mener USA ikke, at det har været i stand til at eliminere Islamisk Stats kemiske våbenfaciliteter.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her