*

 

Mellemøsten

Ekspert: Syrisk storby kan snart blive humanitær krisezone

Den syriske regeringshær vil forsøge at belejre Aleppo i den kommende tid, vurderer militæranalytiker.

Den humanitære situation i den krigsramte syriske storby Aleppo kan blive yderligere forværret i den kommende tid, vurderer en major fra Forsvarsakademiet. Foto: Manu Brabo/AP

Fredag fortalte Syriens præsident, Bashar al-Assad, i et yderst sjældent interview med det franske nyhedsbureau AFP, at han vil generobre hele landet fra oprørsstyrker og ekstremistiske bevægelser.

En ambitiøs, men dog forventelig udmelding, hvis man spørger Lars Cramer Larsen, ekspert i syriske forhold og major ved Forsvarsakademiet.

»Lige nu erobrer Bashar al-Assad så meget terræn i Syrien, at det ville være unaturligt, hvis han ikke kom med sådan en udmelding. Med de mange ting, der sker i landet i øjeblikket, signalerer han samtidig, at han er til stede og har ambitioner. Jeg vil dog vurdere, at det militært er meget usandsynligt, at han generobrer kontrollen over hele Syrien igen,« siger han.

Syriens præsident: Jeg vil genindtage hele Syrien

Lars Cramer Larsen henviser til, at der er så mange forskellige oprørsstyrker og bevægelser i Syrien, at det foreløbig ikke er muligt for Bashar al-Assad at mønstre en kampkraft, der kan vinde over alle.

»Før krigen begyndte, bestod Assads hær af 230.000 mand, men hærens størrelse er skrumpet op til 50 pct. ind under krigen. Ser man på de mange aktører i konflikten, kan man numerisk og relativt konstatere, at det er urealistisk, at han får oprørsstyrkerne fortrængt,« siger han og forklarer, at Bashar al-Assad er dybt afhængig af ekstern støtte fra Rusland, Iran og Hizbollah.

Især Rusland har i den seneste tid leveret et massivt bombardement af landområderne uden for storbyen Aleppo, og det har banet vej for den syriske regeringshær, som har oplevet markant fremgang i byen på det sidste.

Siden 2012 har Aleppo ellers været domineret af oprørsgrupper, men inden længe vil Assads regeringshær forsøge at belejre byen fuldstændig, vurderer Lars Cramer Larsen.

»Assad er i gang med at trænge oprørsgrupperne ud i åbent terræn, hvilket vil gøre det nemmere for ham at belejre byen. Det vil være en markant sejr for ham, hvis det lykkes at generobre Aleppo. Men jeg er ikke i tvivl om, at det vil forværre den humanitære situation i byen,« siger han med henvisning til, at regimet vil forsøge at sulte lokalbefolkningen i Aleppo.

I interviewet med AFP forklarede den syriske præsident da også, at regeringshærens offensiv i Aleppo har til formål at afskære oprørernes forsyningsruter til Tyrkiet. Det kan tvinge oprørsgrupperne til at overgive sig, hvilket var en taktik det syriske regime for nylig brugte i byen Madaya, der måtte undvære nødhjælp og dermed vigtige forsyninger i tre måneder.

Hvis det lykkes Bashar al-Assad at generobre kontrollen over Aleppo, vil hans strategi derefter være at bekæmpe terrorbevægelserne i Syrien, altså Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra.

»Jeg tror, Assad vil gå efter at genindtage Palmyra, for det er en by, der har mange arkæologiske udgravninger og på den måde betyder meget for verdenssamfundet. Det vil være et godt signal at sende til omverdenen fra Assads side,« siger Lars Cramer Larsen om byen, der er på Unescos verdensarvsliste og lige nu kontrolleres af Islamisk Stat.

I øjeblikket forhandles der på livet løs mellem mange parter, heriblandt USA, Rusland, Tyskland og FN, om en våbenhvile i Syrien.

Den mulige våbenhvile vil gælde regeringshæren og de moderate oprørsgrupper. Den vil dermed ikke indbefatte de ekstremistiske grupper Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Jyllands-Posten dækker den højspændte situation i Syrien med analyse, baggrund, reportage og den seneste udvikling.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her