*

Mellemøsten

Israel har lagt en jernring om Ramallah

Beboerne i Ramallah må ikke forlade byen, mens andre forbydes at komme ind, oplyser Israels militær.

Årsagen til den skærpede kontrol og de ekstraordinære vilkår er en skudepisode søndag, da tre israelske soldater blev såret. Foto: Nasser Shiyoukhi/AP

Israelske myndigheder har mandag lagt ring om Ramallah på Vestbredden, som ikke har oplevet en lignende belejring under de seneste fire måneders voldelige sammenstød.

Byens palæstinensiske indbyggere har adgang til byen, men de må ikke forlade den.

Omvendt må palæstinensere, som ikke har adresse i Ramallah, forlade byen. Men de må ikke komme ind, skriver nyhedsbureauet dpa.

Journalister og diplomater kan ifølge en talskvinde for militæret frit komme ind og ud.

Mænd og kvinder kan bede samme sted ved Grædemuren

Årsagen til den skærpede kontrol og de ekstraordinære vilkår er en skudepisode søndag, da tre israelske soldater blev såret.

Til forskel fra en lang række angreb de seneste fire måneder mistænkes en palæstinensisk politimand for skudepisoden. Han blev efterfølgende dræbt af skud.

Desuden lyder det fra militæret i Tel Aviv, at efterretningstjenesten har opsnappet, at folk i byen planlægger flere og mere alvorlige angreb.

Israelske soldater har mandag skudt og dræbt en palæstinensisk mand et andet sted på Vestbredden, oplyser hæren.

Manden var sprunget over et hegn nær den israelske by Kfar Saba, og han trak ifølge militæret en kniv, da soldater kom til stedet.

Hamas-chefen besøger sin gamle syge mor

Flere end 160 palæstinensere og 26 israelere er dræbt i de mange angreb siden oktober 2015.

Hovedparten af de palæstinensiske angreb er begået af individer, som med kniv har stukket sikkerhedsfolk ved kontrolposter eller civile israelere på gaden.

Israelske styrker har omvendt skudt og dræbt flertallet af de angribende palæstinensere - og mange andre.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her