*

Mellemøsten

Obama: Atomaftale med Iran har afværget en ny krig

Atomaftalen med Iran betegnes af USA's præsident, Barack Obama, som en historisk sejr.

- Det har ikke været i USA's interesse ikke at have haft nogen kontakt med Iran i mere end et årti, siger Obama. Foto: Jacquelyn Martin/AP

USA's præsident, Barack Obama, er søndag meget tilfreds med, at solidt diplomati kan føre til historiske fremskridt og forhindre nye krige. På et pressemøde i Washington henviser han til atomaftalen med Iran.

- Aftalen betyder, at Iran ikke vil få fingrene i en atombombe, siger Obama, der samtidig har hævet en række sanktioner mod landet.

Ekspert: Med atomaftalen har Iran vist, at man er i stand til at ændre kurs

Præsidenten glæder sig også over, at de amerikansk-iranere, der har været uretfærdigt tilbageholdt i Iran, nu er blevet løsladt og er på vej hjem til USA. Obama siger, at han selv pressede Irans præsident til at løslade de fire.

- Fangeudvekslingen med Iran udtrykker også vores vilje til at engagere os med landet og for at afspejle USA's nationale interesser, siger Obama og tilføjer, at aftalen med Iran sparer USA penge, og at det ikke havde været nogen fordel at trække sagen i langdrag.

- Det har ikke været i USA's interesse ikke at have haft nogen kontakt med Iran i mere end et årti, siger Obama.

Han siger videre, at atomaftalen ikke havde til formål at løse alle USA's konflikter med Iran. Han understreger, at USA vil fortsætte med at håndhæve sanktioner mod Iran, hvad angår landets ballistiske missilprogram.

Atomaftale Golfstaternes børser bløder - følger de europæiske med i faldet?

Præsident Obama gør det også helt klart, at hans holdning er ubøjelig, hvad angår Irans trusler mod Israel og andre lande i regionen.

Han siger videre, at der altid vil være afgrundsdybe forskelle mellem USA og Iran.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Brexit: Det økonomiske ragnarok kom ikke – endnu

Den britiske regering bombarderede vælgerne med dommedagsprofetier op til EU-afstemningen i juni. Brexit ville føre til et økonomisk ragnarok, lød det, men en måned senere har det stadig ikke vist sig. Faren for en alvorlig nedtur lurer dog stadig.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her