*

Mellemøsten

600 britiske jihadister er blevet forhindret i at nå til Syrien

Storbritanniens udenrigsminister siger, at rekruttering af nye krigere er et problem for IS.

Omkring 600 britiske hellige krigere er blevet bremset i at komme til Syrien for at slutte sig til ekstremistgruppen Islamisk Stat og andre jihadistgrupper.

Det meddelte den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, lørdag.

Samtidig er omkring 800 kommet over grænsen siden 2012, og halvdelen af dem menes fortsat at opholde sig i det krigshærgede land, sagde Hammond i kommentarer, der blev offentliggjort i de britiske aviser The Guardian og The Daily Telegraph.

- Omkring 800 briter er rejst til Syrien, og halvdelen er der endnu. Men oven i det tal har vi forhindret andre 600 i at nå frem, sagde han under et besøg i den sydlige del af Tyrkiet.

Ekspert: Tyrkiets befolkning har vendt sig mod Islamisk Stat

Den britiske udenrigsminister sagde, at antallet af briter, der er standset i Tyrkiet, er steget i de seneste otte måneder, fordi styret i Ankara på ny vurderer omfanget af trusler mod landet fra ekstremistgruppen Islamisk Stat.

Han sagde, at et større samarbejde mellem London og Ankara også spillede en væsentlig rolle.

Ved siden af de udenlandske luftangreb, sagde Hammond, sætter det også IS' ledelse i hovedkvarteret i Raqqa under ekstra pres, at jihadister, der ønsker at slutte sig til IS, bliver forhindret i deres forehavende.

- Der er beviser på, at IS finder det vanskeligt at rekruttere nye krigere til brigaderne i Raqqa, på grund af det store frafald af udenlandske krigere. Ikke kun dem, der er mål for britiske droner, men også amerikanske angreb på udenlandske krigere, sagde han.

- Generelt er de strakt til det yderste nu. Deres styrker på landjorden er, set i forhold til de enorme områder, de sidder på, helt utilstrækkelige, tilføjede Hammond.

Britiske kampfly sluttede sig til den amerikansk ledede koalitions bombardement af IS-mål i Syrien, efter at det britiske parlament havde godkendt det i december. På det tidspunkt var briterne allerede involveret i angreb på IS-mål i Irak.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: EU’s fjerde problem
Severin Olesen Larsen, Kvædegangen 16, Birkerød
En stor tak til Jens Forman for i JP 18/7 meget præcist at have påpeget tre områder, hvor EU har spillet fallit.
Islamisk Stat

Debat: EU’s fjerde problem

Severin Olesen Larsen, Kvædegangen 16, Birkerød
En stor tak til Jens Forman for i JP 18/7 meget præcist at have påpeget tre områder, hvor EU har spillet fallit.
Forsiden lige nu
Om temaet

Radikale ekstremister i Islamisk Stat, også kaldet Isil eller Isis, kæmper for et islamisk kalifat i verden og har foreløbig udråbt et i dele af Syrien og Irak. De har med drab og terror sendt hundredtusinder på flugt.

 

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her