*

Mellemøsten

Dødsdomme i Kuwait forværrer arabisk-iransk krise

To mænd er dømt til døden i Kuwait for at have spioneret til fordel for Iran og Hizbollah.

En domstol i Kuwait har afsagt dødsdom over to personer, som er fundet skyldige i at have spioneret til fordel for Iran og Hizbollah, siger et øjenvidne til Reuters.

Dødsdommene kommer på et tidspunkt, hvor der er stærke spændinger mellem Iran og dets arabiske nabolande.

Sagen mod de dømte omfatter også anklager om våbenbesiddelse.

Den ene af de dødsdømte er iraner. Han er dømt in absentia. Den anden dødsdømte er fra Kuwait.

Golfstater støtter Saudi-Arabien i konflikten med Iran

De to mænd har fået deres dom samtidig med, at 24 kuwaitiske shiamuslimer blev idømt livsvarigt fængsel. 19 andre fik fængselsdomme på mellem fem og 15 år. Tre blev frikendt og en blev idømt en bøde.

Dommene ventes at forværre det allerede spændte forholdt mellem Iran og de arabiske lande.

Den Arabiske Liga, der søndag holdt krisemøde i Kairo i forlængelse af en diplomatisk konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien, beskylder Iran for at destabilisere hele regionen.

Ved mødet nåede de arabiske ministre til enighed om at støtte Saudi-Arabien mod "fjendtlige handlinger" fra Iran.

I en afsluttende erklæring fordømmer Den Arabiske Liga også Teheran for rapporter om, at Den Iranske Revolutionsgarde skulle stå bag en militant gruppe, der er blevet afsløret i Bahrain.

Alle medlemmer af ligaen stemte for erklæringen på nær Libanon, hvor den iranskstøttede Hizbollahmilits er en magtfuld politisk kraft.

Krisemødet i Kairo var indkaldt, da Saudi-Arabien mandag afbrød de diplomatiske forbindelser til Iran, i en reaktion på at iranske demonstranter var brudt ind på den saudiarabiske ambassade i Teheran.

Iran nedtoner påstand om saudiarabisk bombe mod ambassade

Iranerne trængte ind på ambassaden, da Saudi-Arabien havde henrettet den shiitiske sheik Nimr al-Nimr i forbindelse med en massehenrettelse, som har mødt fordømmelse over hele verden.

De to lande - i særdeleshed Iran - regnes for centrale aktører i en løsning på konflikten i Syrien, hvor en ødelæggende og blodig krig snart går ind i sit sjette år.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her