*

Mellemøsten

Iran roser EU for åbne grænser

Tyskland og Østrig får ros fra Assad-støtte, som samtidig leverer kritik af Ungarns håndtering af flygtningekrisen.

EU møder både roser og kritik fra Irans præsident. Foto: Mohammad Berno/AP

Tusinder af migranter krydsede grænsen fra Ungarn til Østrig i løbet af lørdagen, efter den østrigske regering sent fredag besluttede at åbne den.

6.000 migranter er nu allerede kommet videre til Tyskland, og handlingen møder nu ros fra den iranske præsident Hassan Rouhani, som søndag mødtes med den ungarske ambassadør i Teheran.

Samtidig med mødet offentliggjorde Rouhani en ros til EU på sin hjemmeside, som dog samtidig er en indirekte kritik af Ungarns behandling af de mange tusinde migranter:

»Vi er glade for, at visse europæiske lande har gjort en positiv indsats for at hjælpe flygtninge, og vi håber, at andre europæiske lande, som ikke har samme holdning, kompenserer for det.«

Det melder nyhedsbureauet AP.

Næsten alle migranter fra Ungarn er taget til Tyskland

Udmeldingen får dog næppe konsekvenser i Budapest, hvor en ny bølge migranter nu fylder banegården. Således udtalte den højrenationalistiske ungarske premierminister, Victor Orban, lørdag, at landet er parat til at indsætte hæren ved den serbiske grænse, hvis ikke strømmen af migranter fra Balkanlandet stopper:

»Det er ikke 150.000 migranter, som nogen i EU vil fordele mellem landene. Det er ikke 500.000 migranter, som jeg har hørt nogen gætte på i Bruxelles. Det er millioner, fordi fødekæden af migranter er uendelig.«

Præsident Rouhani mødtes også søndag med Storbritanniens ambassadør, efter landet i dag efter fire år genåbnede sin ambassade i Teheran og Iran genopnåede sin ditto i London. Her strakte Rouhani hånden frem for bedre relationer Storbritannien:

Iran er en væsentlig støtte til Syriens præsident Bashar al-Assad, hvis sikkerhedsstyrker har taget andel i det kaos, der nu har fået den konsekvens, at over fire mio. syrere er på flugt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her