Fortsæt til indhold
Mellemøsten
Artiklen opdateres

Kurdere har trængt Islamisk Stat ud af Kobani

Islamisk Stat angreb tidligere på ugen den syriske grænseby, men islamisterne meldes nu på retræte.

/ritzau/Reuters

Kurdiske styrker kontrollerer atter den syriske grænseby Kobani, efter de har fordrevet angribere fra Islamisk Stat.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der sædvanligvis er velorienteret om kamphandlingerne i Syrien.

Islamisk Stat angreb tidligere på ugen Kobani med en stor styrke og trængte ind i flere bydele, men det er det angreb, som ifølge den syriske overvågningsgruppe nu er slået tilbage af de kurdiske YPG-styrker.

Men kampene fortsætter syd for byen.

Kobani, der er en overvejende kurdisk by, ligger få kilometer fra grænsen til Tyrkiet.