*

Mellemøsten

Her er de vigtigste datoer i konflikten i Syrien

Opbakningen til en militær aktion mod Syrien smuldrer. USA går efter "smalt og begrænset angreb".

Foto: Narciso Contreras/AP

Det syriske oprør begyndte med fredelige demonstrationer, der siden har udviklet sig til en blodig konflikt, der har kostet over 100.000 mennesker livet. Konflikten begyndte i marts 2011.

15. marts 2011: Demonstrationer bryder ud i Daraa, efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. Sikkerhedsstyrker skyder flere mennesker i Daraa, hvilket udløser flere demonstrationer.

 Maj 2011: Kampvogne ruller ind i Daraa, Homs og Damaskus' forstæder.

Juni 2012: Præsident Bashar al-Assad erkender, at Syrien står over for en reel borgerkrig.

November 2012: Oppositionsgrupper samler sig i Den Nationale Koalition for Syriske Revolutionære- og Oppositionsstyrker.

December 2012: USA anerkender koalitionen som "legitim repræsentant" for det syriske folk.

Juni 2013: Syriske oprørsstyrker går til angreb på alawitter, det etniske mindretal, som præsident Assad tilhører.

Juli 2013: FN vurderer, at op mod 100.000 mennesker er blevet dræbt under konflikten.

18. august 2013: Et FN-hold bestående af eksperter i kemiske våben ankommer til Damaskus for at undersøge, om der er blevet brugt kemiske våben i den nu to et halvt år lange konflikt.

21. august 2013: En forstad i Damaskus, der er kontrolleret af oprørene, bliver beskudt med kemiske våben. Ifølge USA bliver over 1400 mennesker dræbt. Det er det værste angreb med kemiske våben i 25 år. 
 

30. august 2013: USA' udenrigsminister, John Kerry, fremlægger en amerikansk efterretningsrapport, der placerer skylden for det kemiske angreb hos Syriens præsident Assad.

14. september 2013: Syrien tilslutter sig den internationale aftale om forbud mod kemiske våben.

1. oktober 2013: Flere end 115.000 mennesker er blevet dræbt i den mere end to et halvt år lange borgerkrig i Syrien. Blandt de omkomne er titusindvis af soldater, oprørere og civile, oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

1. oktober 2013: Våbeninspektører ankommer til Syrien. De skal sikre implementeringen af FN's Sikkerhedsråds resolution om, hvordan Syriens kemiske våben skal destrueres. 

5. oktober 2013: Geneve II, Den internationale fredskonference, der skulle have skabt fred i borgerkrigen, bliver udskudt.

8. oktober 2013: FN forudsiger, at konflikten i Syrien vil eskalere og tvinge yderligere over fire millioner indbyggere til at forlade deres hjem i 2014. I gennemsnit flygter 5000 mænd, kvinder og børn til et af Syriens nabolande hver eneste dag.

27. oktober 2013: Det syriske regime afleverer en erklæring om Syriens kemiske våbenprogram og en plan for, hvordan programmet og arsenalerne destrueres.

8. november 2013: FN anmoder Danmark om at bidrage med søtransport og personbeskyttelse i forbindelse med bortskaffelsen af kemiske våben i Syrien.

10. november 2013: Syriens hær generobrer nøglebase i Aleppo.

2. december 2013: FN anklager for første gang Syriens præsident for at have begået krigsforbrydelser.

4. december 2013: Nato og Rusland udtrykker fra deres fælles udenrigsministermøde i Bruxelles fredag fornyet opbakning til planen for destruktion af Syriens kemiske våben.

13. december 2013: FN's våbeninspektører siger, at kemiske våben er anvendt flere gange i Syrien-konflikten.

30. december 2013: For første gang besvarer Libanon syriske luftangreb på libanesisk territorium.

7. januar 2014: Dansk fragtskib tager imod de første mængder kemiske våben, der skal sejles til Italien.

21. januar 2014: Tusindvis af torturfotos afslører massedrab i Syrien.

22. januar 2014: En fredskonference mellem parterne indledes i Geneve. I løbet af februar enes de bl.a. om at hjælpe krigsofre i Homs med nødhjælp.

15. februar 2014: Anden runde af fredskonference slutter uden resultat og uden udsigt til nye forhandlinger.

5. marts 2014: FN-rapport fastslår, at alle parter i Syriens borgerkrig beskyder og belejrer lokalbefolkningen for at skræmme og udsulte de civile.

6. marts 2014: Den danske journalist Jeppe Nybroe blev løsladt efter at have været gidseli Syrien i en måned.

11. marts 2014:  Unicef fremlægger en rapport, som viser, at 5,5 millioner syriske børn er hårdt ramt af konflikten.

14. marts 2014: Tre år efter krigens start anslår FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at flere end ni millioner mennesker er flygtet fra deres hjem i Syrien.

21. april 2014: Parlamentsformanden oplyser, at der bliver præsidentvalg i Syrien 3. juni. Præsident Bashar al-Assad genopstiller.

27. april 2014: Ved deadline for destruktion af landets kemiske våben var 92,2 procent destrueret, oplyser kontrollanter.

4. maj 2014: Syriske oprørere har indgået en aftale med regeringen om en tilbagetrækning fra byen Homs, der har været belejret i to år.

August 2014: IS styrker erobrer den syriske luftbase Tabqa nær byen Raqqa, som nu kontrollerer hele Raqqa provinsen.

23. september 2014: I koalition med et antal arabiske lande, som formodes at være Saudi-Arabien, Qatar, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater og Jordan, bomber USA IS i områderne omkring Aleppo og Raqqa.

Januar 2015: Kurdiske styrker trænger IS ud af grænsebyen Kobane på den tyrkiske side, efter fire måneders kampe.

Maj 2015: IS-styrker erobrer den antikke by Palmyra i det centrale Syrien. Byen er på UNECSCOs liste over verdens kulturarv.

(Kilder: Liberation, AFP, BBC, Reuters).

/ritzau/JP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Jyllands-Posten dækker den højspændte situation i Syrien med analyse, baggrund, reportage og den seneste udvikling.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her