Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Rusland kan ikke enes med G8-lande om Syrien

Det er tæt på at være Putin mod alle de andre, siger en kilde på stormagtsmødet i Nordirland.

Ritzau

Kilder på G8-topmødet i Nordirland siger, at Rusland har lagt sig på tværs af en fælles holdning til at løse konflikten i Syrien.

Som en kilde formulerer det, så er det "tæt på" at være præsident Vladimir Putin mod alle de andre.

De siger også, at en fredskonference for Syrien, der er planlagt til at finde sted i Geneve, ikke bliver til noget i juli, men måske i august.

Det manglende resultat bunder i, at Rusland og de øvrige lande ikke har kunnet blive enige om, hvilken form for overgangsregering, Syrien skal have.

De øvrige G8-lande er USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada og Japan.