*

Europa 16.02.2013 kl. 13:30

Vatikanet: Ny pave kan blive valgt tidligere

Den nye pave kan godt blive valgt før 15. marts, som ellers har været udmeldt som datoen for næste konklave.

Paven på tronen til venstre læser erklæringen om sin afgang op for kardinalerne i Vatikanet. Foto: L’Osservatore Romano/AP

De 1,2 milliarder katolikker verden over får måske en ny pave lidt før end forventet.

Vatikanet oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er mulighed for at få valgt en ny pave før 15. marts.

117 kardinaler

Det er ellers den dato, Vatikanet tidligere selv har sat for den næste såkaldte konklave. Her har 117 kardinaler stemmeret i valget af det næste katolske overhoved.

Ifølge proceduren skal konklaven holdes 15 til 20 dage efter pavens afgang.

Den eneste betingelse for at få valgt pave Benedikt XVI's efterfølger er, at der er kardinaler nok til stede i Rom, lyder det nu fra Vatikanets talsmand Federico Lombardi.

Dermed åbner Vatikanet op for muligheden for at sætte fart på processen med at få valgt den næste pave, som efter planen skal være tiltrådt inden påskehøjtiden.

Forklaringen lyder, at omstændighederne er anderledes denne gang, fordi der ikke er tale om en død pave, men derimod om en pave, der selv har trukket sig fra posten.

Overraskende pension

Pave Benedikt XVI overraskede alt og alle, da han mandag i en tale i Vatikanet på latinsk bebudede, at han træder tilbage.

Selv den nærmeste inderkreds var ikke klar over den 85-årige tyskfødte paves planer om at gå på pension 28. februar.

Efter sin afgang vil den tidligere pave flytte til en sommerresidens, Castel Gandolfo, nær Rom. Herefter vil han bosætte sig i et kloster på vatikansk grund, som først skal renoveres.

Magtkamp

Pavens uventede afgang har åbnet op for spekulationer og positioneringer i magtkampen om, hvem der bliver katolikkernes næste overhoved.

Langt de fleste katolikker bor i Asien, Afrika og Latinamerika, men det skal ikke udelukke de europæiske kandidater til posten, understreger kardinal Velasio De Paolis, der selv er fra Italien, som gennem århundreder har stillet med langt de fleste paver.

- Konklavet skal stemme ud fra personen, ikke hvor i verden han kommer fra. På trods af troens krise i Europa, har vi stadig en masse at tilføre til kirken, siger De Paolis ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den nye pave skal vælges med to tredjedeles flertal blandt de andre kardinaler.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Titusinder sørger offentligt i Moskva

Myndighederne har ekstraordinært givet tilladelse til en march til minde om den dræbte Boris Nemtsov.

Arbejdsret: SAS-strejkende skal genoptage arbejdet

De strejkende ansatte skal arbejde søndag klokken 12.30, lyder rettens afgørelse ifølge SAS.

Landkommune skylder kontanthjælpsmodtagere millioner

112 par har fået en god nyhed at skyde foråret i gang på.

Venstre: Kommuner er for nærige med forældre-sanktioner

Tvangsfjernelse af radikaliserede unge må gerne foregå oftere, mener Martin Geertsen (V).

Han splittede regningen på 150 mio. kr. med Dronning Elisabeth

Stifteren af Mash-restauranterne er klar til at indtage Europa. "Man kan også sige, at vi skal levere det bedste kød i verden, men det lyder bare så arrogant."

Almindelige menneskers liv 40 kilometer fra Helvede

Via snavset fotoalbum skildrer britisk kunstner glimt af hverdagen meget tæt på Auschwitz.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Kims hår er usædvanligt

    Den nordkoreanske despot Kim Jong-un tages ikke særlig alvorligt. Risikoen er, at man glemmer uhyrlighederne. 
Annonce