*

Europa 18.12.2012 kl. 18:59

Italien udskyder afstemning om finanslov

Forvirringen tager til i Italien. Afstemning om næste års finanslov er udskudt.

Italiens premierminister Mario Monti har meddelt, at han går af, så snart finansloven er vedtaget. Foto: Virginia Mayo

De italienske parlamentarikere har udskudt afstemningen om næste års finanslov på ubestemt tid.

Det betyder samtidig, at der er opstået yderligere usikkerhed om, hvornår premierminister Mario Monti går af, og hvornår der skal vælges nyt parlament.

Hidtil har et godt bud været parlamentsvalg den 17. februar, men det er måske lige tidligt nok.

Dato mangler

Parlamentets overhus, Senatet, skulle have stemt om finansloven tirsdag, men denne afstemning er nu udskudt til onsdag.

Finansloven skal så godkendes endeligt af parlamentets underhus, men der er ikke fastsat en dato for, hvornår det skal ske.

Dermed er det stadig ikke muligt at sætte kryds i kalenderen for de italienske vælgere og for alle andre, herunder finansmarkederne, der følger den politiske situation i det kriseramte Italien.

I efteråret 2011 blev Monti premierminister i en teknokratregering, efter at daværende premierminister, Silvio Berlusconi, var kørt politisk fast.

Tidligere Premierminister, Silvio Berlusconi. Foto: Yves Logghe/AP

Monti har meddelt, at han går af, så snart finansloven er vedtaget.

Monti mulig kandidat

Det vil samtidig være startskuddet til valgkampen, og her er der foreløbig tre hovedrolleindehavere.

76-årige Silvio Berlusconi har meddelt, at han vil stille op igen, men han har også sagt, at det vil han så alligevel ikke, hvis altså Monti stiller op.

Avisen Corriere della Sera skriver, at Monti gør sig klar til at annoncere, at han stiller op til parlamentsvalget i det øjeblik, han går af som premierminister.

Han har allerede en bevægelse, der hedder "Italien for Monti", skriver avisen.

Endelig, og det er den nuværende favorit, er der Pier Luigi Bersani fra centrumvenstrepartiet Demokratisk Parti.

Dette parti beskylder Berlusconis centrumhøjreparti PDL for at være årsag til den seneste forsinkelse i processen.

PDL har indført en "forhalingstaktik" i Senatet, lyder beskyldningen, mens ledende PDL-politikere afviser og siger, at partiets folk blot skal have den nødvendige tid til at sætte sig ind i den komplicerede finanslov.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Bush og Trump i åben krig

De republikanske præsidentkandidater har smidt handskerne. Jeb Bush og Donald Trump ryger dagligt i totterne på hinanden.

Øst-vest deling var ikke helt præcis

Den berømte skillelinje mellem øst og vest går alligevel ikke gennem Greenwich Observatoriet ved London. Den er 101 meter længere mod øst – lige ved en skraldespand.
Analyse

Venezuela er dybest set fallit igen

Der er mangel på mangt og meget i Venezuela, men ikke på lange køer af borgere, der håber at kunne sikre sig nogle af de varer, der trods alt er at få.
Annonce
Biler
Stor guide: Ny bil til 70.000 kr. - men er den pengene værd?
Priskrigen raser på mikrobil-markedet. Men de billigste er sjældent det bedste køb. Stor gennemgang af de 14 mest populære modeller - og gode råd til købet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her