*

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Europa

Redaktør: Polsk ambassadør er uforskammet

Polens ambassadør i Danmark kalder FDM-film utroværdig. Chefredaktør kalder ham tyndhudet.

Der er ikke dokumentation for, at en stor del af de autodele, der tilbydes på et brugtbilsmarked, i den polske by Poznan, kommer fra stjålne biler, siger Rafal Wisniewski, Polens ambassadør i Danmark.

Det er ellers påstanden i et tv-indslag fra Forenede Danske Motorer (FDM), der har været på besøg på det polske brugtbilsmarked sammen med Arne Knippel, kontorchef og ansvarlig for Østeuropa i forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension.

Men tv-indslaget har ikke dokumentationen i orden, lyder det fra ambassadøren.

Ingen beviser

"Kildeangivelserne for indslagets påstande er meget upræcise og svære at forholde sig til. Indslagets påstande, f.eks. om at 50 pct. af varerne på markedet er stjålne, underbygges udelukkende med upræcise kilder som 'vores polske kontakter', og 'vi har en rimelig god formodning om'," skriver den polske ambassadør i en mail til den dansk-polske nyheds- og turistside polen.nu.

Han mener heller ikke, indslaget fører bevis for, at luksusbiler bliver stjålet i Danmark og sendt til Østeuropa og Danmark, som det, ifølge ham, fremgår af indslaget.

Bo Christian Koch, ansvarshavende chefredaktør på FDM's magasin Motor, der står bag indslaget er uenig i kritikken, han synes, ambassadøren er for tyndhudet.

Uforskammet

"Det er uforskammet. Vi viser et billede af virkeligheden. Vi har ikke fordrejet eller forsøgt at lave sensationshysteri ud af det her. Tværtimod så viser vi bare danske bilejere, hvor let det er at stjæle en bil, og hvor ofte bilerne ender på et østeuropæisk marked," siger han til Jyllands-Posten.

Han mener, at ambassadøren skyder forbi, når han kritiserer FDM, for det er Forsikring & Pension og det polske politi, som leverer indslagets dokumentation.

Men dokumentationen er i orden, lyder det fra Forsikring & Pension, for de har tæt kontakt med det polske politi og med en kilde, der arbejder med at finde stjålne biler, primært for amerikanske forsikringsselskaber, og de bekræfter problemet og omfanget. Polen er også det land, hvor der bliver fundet flest stjålne danske biler, siger Arne Knippel fra Forsikring & Pension.

Mange eksempler

"Vi kan se, at stjålne danske biler kommer til Polen, det har vi rigtig, rigtig mange eksempler på, der er ikke nogle, der har 100 pct. styr på statistikken, men det er der heller ikke i Vesteuropa. Men dem vi arbejder med er nogle, der har arbejdet i 10 år med denne her problematik, og som har kontakt til det polske politi, så det undrer mig, at ambassadøren reagerer sådan. Det minder om en automatreaktion, for de ved jo godt, at det er et stort problem," siger han.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få fat i den polske ambassadør I Danmark, Rafal Wisniewski, for at få ham til at uddybe sin kritik. 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
  • JP på besøg i Petanque-klub i Mandelieu

    Petanque er ikke kun forbeholdt franskmænd. I Sydfrankrig har en flok danske pensionister taget kuglespillet til sig. De mødes hver søndag til stor petanque-dyst i kystbyen Mandelieu. Her kastes der med kugler i næsten to timer. Der føres nøje regnskab med, hvem der vinder. Jyllands-Posten var på besøg en solrig februardag for at få et glimt af det sydfranske liv. Et liv, hvor sol, nærvær og livskvalitet vægtes højere end noget andet. Mellem kuglekast og koncentration spurgte vi dem, hvad de tænker om det franske valg. Og hvem, de tror, løber med sejren og bliver landet nye præsident... 
Annonce
International
Analyse
Annonce
50 år på 10 dage
Samtidshistorie: På blot 50 år skete der et utal af skelsættende begivenheder, som ændrede vores måde at opfatte verden på. De begivenheder tager Folkeuniversitetet nu fat på i Århundredets Festival som en del af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her