*

Europa 09.11.2012 kl. 18:53

EU's budgetforhandlinger strandet

Forhandlingerne om næste års budget for EU er brudt sammen i Bruxelles.

Foto: AP

Forhandlingerne om EU's budget for 2013 er brudt sammen efter en hel dags møder mellem kommissionen, parlamentet og medlemslandene i Bruxelles.

Før man fik taget hul på de egentlige forhandlinger om næste års budget, brød forhandlingerne sammen, fordi parterne ikke kunne enes om finansieringen af et efterslæb i budgettet for 2012.

Her kræver kommissionen, at medlemslandene hiver ekstra 67 milliarder kroner op af statskasserne til dette års budget.

Argumentet er, at pengene allerede er lovet væk til forskellige projekter - og at man risikerer ikke at kunne leve op til sine forpligtelser, hvis pengene ikke dukker op.

Klar til at slække

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er kommissionen dog klar til at slække på kravet om de 67 milliarder, men parlamentet står stadig stejlt på, at medlemslandene skal betale hver en øre.

Og det har medlemslandene - inklusive Danmark - ikke tænkt sig at gøre.

Selv om parterne nægter at give sig, er det ikke helt udelukket, at man kan nå til en aftale tirsdag.

Men det cypriotiske EU-formandskab vil kun gøre forsøget, hvis "kontakter inden da viser en realistisk mulighed", udtaler kilder tæt på forhandlingerne til Ritzau.

Sammenbruddet i forhandlingerne skal ses i lyset af nogle endnu vigtigere forhandlinger - nemlig dem om EU's langtidsbudget, der skal sætte den økonomiske ramme for 2014-2020.

Endnu sværere

Ifølge flere kilder i Bruxelles gør fredagens sammenbrud det endnu sværere for de 27 stats- og regeringschefer at nå til enighed om langtidsbudgettet, når de mødes til et ekstraordinært topmøde 22. og 23. november.

Før sammenbruddet udtalte den cypriotiske europaminister, Andreas Mayroyiannis, til nyhedsbureauet Reuters, at et sammenbrud ville "forgifte atmosfæren lidt" for forhandlingerne om langtidsbudgettet.

Selvom mødet er suspenderet, fortsætter man lidt endnu, fordi alle parter er enige om at vedtage en erklæring om at sende 600 millioner euro til ofrene for det jordskælv, der ramte Italien tidligere i år.

Det slås de om i EU's 2013-budget

 

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
forsiden lige nu

Nye bundrekorder for boliglån

Hos Realkredit Danmark er alle typer flekslån endt på historisk lavt niveau efter fem dages auktioner.

Cordsen & Co: Alternativet bliver kørt over af en damptromle

Partiet er blevet stemmeberettiget, men hverken Christine Cordsen eller Jesper Termansen tror på, at det kommer i Folketinget.

Storstilet Blixen-film udskudt

Producent Regner Grasten har vanskeligt ved at finansiere drømmeprojektet ”Tanne”.

Ny anholdelse i københavnsk terrorsag

Endnu en mand anholdt i forbindelse med terrorangreb i København.

Tyske politikere har godkendt ny frist til Grækenland

Grækenland får ikke flere penge, det gælder om at afslutte gældspakker, siger den tyske finansminister.

Hizb ut-Tahrir skummer over "hykleriske levebrødspolitikere"

Bredside af beskyldninger mod danske politikere, som vil have den islamistiske organisation forbudt.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
  • Kims hår er usædvanligt

    Den nordkoreanske despot Kim Jong-un tages ikke særlig alvorligt. Risikoen er, at man glemmer uhyrlighederne. 
Annonce