EU-bastioner står for fald
Holland er det seneste traditionelle EU-positive land, hvor EU-skepsissen for alvor vokser frem.
Det er ikke mange positive tanker, der i disse dage bliver sendt mod Bruxelles. Lige nu er EU et af de hedeste emner i den hollandske valgkamp, hvor nej-siden tordner mod unionen.
Her kigger den hollandske statsminister, Mark Rutte, med misundelse mod Danmark og det danske retsforbehold, der muliggør den danske 24-årsregel.
"Vi ved fra Danmark, at det leder til et stærkt fald i tilstrømningen af dårligt stillede indvandrere. Vi har taget alle de forholdsregler, som vi kan her i Holland. Men nu stikker den europæiske lov en kæp i hjulet for os," sagde statsministeren, da han præsenterede sit valgprogram forud for det hollandske valg 12. september, ifølge Kristeligt Dagblad.
Tendens i alle EU-lande
Det er en hidtil uset EU-skepsis fra et land, der var med til at grundlægge unionen, og som traditionelt har været en af de varmeste fortalere for EU-projektet. Men den tendens er noget, som man ser i mange traditionelt EU-positive lande, siger EU-ekspert Marlene Wind.
"Vi ser det i Finland, hvor partiet ’De Sande Finner’ anvender samme anti-europæiske retorik og selv i Tyskland, der ellers er en af de få EU-bastioner tilbage, er der kræfter der går i samme retning," siger hun til Jyllands-Posten.
Marlene Wind, der er professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, genkender tendensen overalt i Europa.
"Tendensen gør sig ikke kun gældende i de nordeuropæiske lande, selv i de sydeuropæiske lande, der rent faktisk får hjælp fra EU, er der stærke anti-europæiske strømninger som konsekvens af de strenge sparekrav. Bare se på Grækenland," siger hun.
Har ingen indflydelse
På trods af den udbredte skepsis på hele kontinentet, mener professoren ikke, at de politiske ledere i EU vil skrue ned for tempoet.
"Jeg tror ikke, at det betyder, at de store planer om politisk union og bankunion bliver pillet af plakaten, simpelthen fordi dem, der virkelig betyder noget, ved, at EU og euroen kun kan overleve, hvis der afgives yderligere suverænitet eksempelvis på finanspolitikken og på bankområdet," siger Marlene Wind.
I stedet ser hun et mere opsplittet EU som følge af den større skepsis.
"Der vil snarere være tale om, at vi vil begynde at se, at EU bliver splittet op, så de lande, der kan og vil, går videre, mens de, der ikke kan og vil, bliver hægtet af," siger Marlene Wind.
I Danmark har en folkeafstemning om de danske EU-forbehold længe været på trapperne. Men på trods af, at det både har stået i VK-regeringens sidste regeringsgrundlag fra 2007 og i det nyeste fra Helle Thorning-Schmidts (S) regering, er der ikke udsigt til en afstemning foreløbig.