*

Europa

Regeringsskifte kunne have stoppet Breivik

Mediernes omtale af Fremskridtpartiet under valgkamp i 2009 afgjorde Breiviks handlinger.

Det fortalte han fredag formiddag i retten i Oslo.

Her blev han udspurgt af forsvarer Vibeke Hein Bæra, som kom ind på hans politiske holdninger.

Anders Behring Breivik fortalte ifølge bl.a. VG og NRK, at han mener, at højredrejede stemmer ikke får lov til at blive hørt i den offentlige debat.

Valgkamp såede tvivl

Han mente, at medierne censurerer dem, der taler imod multikulturalisme, og at pressen undlod at omtale "muslimske optøjer" i Gøteborg og Paris i 2009 af frygt for, at det ville give flere stemmer til det norske højredrejede parti Fremskridtspartiet.

Selv om han angiveligt havde planlagt et dødeligt angreb allerede i 2006, blev han efter eget udsagn i tvivl under den norske valgkamp i 2009.

Han vurderede, at Fremskridtspartiet havde en chance for at vinde valget, og spurgte sig selv, om han så stadig ville gennemføre et angreb.

Dansk niveau er godt

"Hvis der bliver et regeringsskifte, og Norge, som et resultat af det, lægger sig på dansk niveau for kulturpolitik og indvandring, kommer jeg ikke til at gennemføre nogen aktion overhovedet," lød hans svar på overvejelserne ifølge VG.

Det fik forsvareren til at spørge, om det betød, at han ikke ville have begået sine terrorhandlinger, hvis Fremskridtspartiet havde vundet valget.

"Nej, det er ikke det, jeg siger. Det, jeg siger, er at hvis norske medier havde fulgt reglerne for en gangs skyld og ikke ført en torpederingskampagne mod Fremskridtspartiet, så havde jeg ikke gennemført et angreb, uafhængigt af hvad resultatet var blevet," sagde han ifølge VG.

TV: I dag skal Breivik fortælle om massakren

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her