Vestager: Vi kan ikke sætte EU på standby
Dansk EU-formandskab advarer mod at sætte EU på standby, mens grækerne får styr på deres politiske ledelse.
Tirsdagens meddelelse om, at grækerne skal til valg igen, kom, netop som de øvrige EU-landes økonomi- og finansministre var samlet i Bruxelles til endnu et møde, der udspringer af Grækenlands økonomiske problemer.
Men mødelederen, økonomiminister Margrethe Vestager (R), gør sit bedste for at undgå, at den politiske usikkerhed i Grækenland får for store konsekvenser for EU's forsøg på at arbejde sig ud af krisen.
- Jeg tror, at alle ville have foretrukket stabilitet. Stabilitet er godt. Mens ustabilitet betyder, at der er risiko for at komme i en venteposition. Hvad skal vi så? Skal vi fortsætte med det, vi var i gang med?, spørger Vestager.
Hun mener, at det kunne lamme systemet, hvis hun lod sig påvirke af, at EU's største problemland p.t. ikke har en regering og derfor sender ambassadører i stedet for ministre til møderne i EU.
- Det er vigtigt for os som formandskab at holde momentum. At sige, at vi bliver ved med det arbejde, vi havde sat os for at få lavet.
- Vi skal ikke sættes på standby, fordi der ikke kan dannes en regering i Grækenland, og de skal have nyvalg. Vi er sådan set i gang med noget, som vi tror har betydning for den måde, vores Europa kommer til at fungere på, siger Vestager.

Se forskellen: Så smadret er Oklahoma

Greve Christian af Rosenborg er død
Tre gode grunde til at låse boligrenten fast
... og tre grunde til at lade være. Hør privatøkonomens råd her. Se tv-indslag
Enorm dansk Cannes-skuffelse i formiddag
Nicolas Winding Refns ”Only God Forgives” er en drømmefilm, men langt fra en drøm af en film. Læs artikel
Flere danskere overlever kræft
Kreditkort-fiasko lurer i Skat
Et stort anlagt projekt målrettet udlandsdanskere er kommet i modvind. Læs artikel


