Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
Europa 24.07.11 kl. 19:06

Terror-manifest er sakset fra andre

Store dele af terroristen Anders Breiviks 1.472 sider lange manifest er kopi fra bl.a. Una-bomberen.

Samtidig med at Anders Behring Breivik sprang en bombe i Oslo og efterfølgende skød og dræbte mindst 85 unge på øen Utøya, blev et manifest, der forklarer baggrunden for terrorangrebene, publiceret på internettet.

Manifestet '2083: A European Declaration of Independence' er 1.472 sider langt, men det er langt fra Breivik selv, der har skrevet det hele.

Store dele af det er nemlig sakset fra andre.

Kopierer Una-bomberen

Èn af dem, som han har skrevet af efter, er den såkaldte Una-bomber Ted Kaczynskis manifest: "Unabombers Manifesto".

Ted Kaczynski sendte mellem 1978 og 1995 16 bomber til universiteter og flyselskaber. Tre mennesker blev dræbt og 23 såret.

Navnet Una-bomber står universitets- og fly-bomber (UN-iversity and A-irline-bomber, red.)

Matematisk geni

Ifølge Hans Rustand, redaktør på document.no, hvor Breivik har debatteret ivrigt, har han kopieret afsnit 6 til 23 fra Kaczynskis manifest og blot ændret enkelte ord som "Leftist" (venstreorienteret), der eksempelvis er blevet til "cultural marxist" (kulturmarxist).

Voldsforsker ved Politihøjskolen i Norge, Ragnhild Bjørnebekk, betegner det over for vg.no som "meget interessant", at Breivik kopierer Una-bomberen.

Ted Kaczynski var nemlig ualmindelig intelligent. Han kom ind på Harvard som 16-årig og endte med en doktorgrad i matematik fra universitetet i Michigan.

Klippe-klistre

Intellektuelt kan den ikke-uddannede Anders Behring Breivik slet ikke måle sig med Kaczynski, selv om han hævder i sit manifest, at han har brugt tusindvis af timer på selvstudier, som han mener svarer til omkring otte års uddannelse.

Det mener Pål Foss, ekspert i politisk filosofi ved Høgskolen i Østfold, som har læst store dele af manifestet.

"Det er et stykke klippe-klistre-arbejde. Han kopierer og gengiver flere steder andre," siger Pål Foss til Dagbladet.no.

En bluffmager

Der er steder i dokumentet, hvor Anders Behring Breivik bruger anerkendte kilder og citerer dem loyalt, men mange steder bruger han amatørforskere, og andre steder henviser han slet ikke til nogen.

"Filosofisk set er han en bluffmager," siger Pål Foss, der tror, at Breivik må have samarbejdet med nogen om manifestet.

"Det er et virkelig stort stykke arbejde, jeg vil tro, at han har samarbejdet med nogen, men det er svært at sige."

artiklen fortsættes...
1 - 2
null
Annonce
Tilmeld dig overvågning af International
Annonce
International lige nu
Tophistorie

Enighed om EU's budget

Der er landet et kompromis mellem EU's medlemslande og Europaparlamentet om EU's budgetramme for 2014-20. Læs artikel
forsiden lige nu

Enighed om EU's budget

Der er landet et kompromis mellem EU's medlemslande og Europaparlamentet om EU's budgetramme for 2014-20. Læs artikel
USA

Blev jumbojet ramt af et missil?

Seks pensionerede efterforskere bryder tavsheden i opsigtsvækkende dokumentar om mystisk flyulykke. Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Wozniacki udnyttede tre breakbolde

Den danske tennisspiller sejrede i to sæt over Laura Robson i Eastbourne. Læs artikel

Aftale om letbane i hovedstaden på plads

Der er onsdag indgået en bred politisk aftale om en grønnere transportpolitik. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
International Premium
Int. debat og analyse
Kommentar: Kosmopolit
Analyse: International
JP TV
Fotoredaktionen anbefaler
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce