*

Europa

Tysk aktivist frigivet efter tre måneder i Tyrkiet

Efter en varetægtsfængsling i Tyrkiet på over tre måneder er aktivisten Peter Steudtner tilbage i Berlin.

Steudtner var anklaget for at have hjulpet terrorgrupper og for at have støttet militante kurdere. Foto: Emrah Gurel/AP

Efter en varetægtsfængsling i Tyrkiet på over tre måneder er den tyske menneskerettighedsaktivist Peter Steudtner torsdag aften ankommet til Berlin.

Steudtner er ankommet til Berlin sammen med sin svenske kollega Ali Gharavi, som han sad fængslet sammen med.

De to var anklaget for at have hjulpet terrorgrupper og for at have støttet militante kurdere.

Desuden har en anklager i Tyrkiet fremført, at de var i ledtog med prædikanten Fethullah Gülen, som ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan var manden bag et kupforsøg i sommeren 2016.

Foruden tyskeren og svenskerne har otte andre aktivister også siddet fængslet, heriblandt Amnestys landedirektør i Tyrkiet, Idil Eser.

Anklagerne mod dem ville kunne give straffe på op til 15 års fængsel.

Under retssagen i Istanbul onsdag afviste de tiltalte alle anklagerne. De bad om at blive løsladt mod kaution.

Den tyske regering har lagt pres på Tyrkiet for, at Steudtner skulle frigives. Sagen har skabt yderligere spændinger mellem de to lande.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her