*

Europa

Titusinder strejker i Frankrigs offentlige sektor

Ni fagforeninger, der repræsenterer 5,4 millioner, havde sammen planlagt landsomfattende strejke.

Tusindvis af ansatte i Frankrigs offentlige sektor gik tirsdag på gaden for at protestere mod præsident Emmanuel Macrons planer om at fastfryse deres lønninger og nedlægge omkring 120.000 job. Foto: Francois Mori/AP

Tusindvis af ansatte i Frankrigs offentlige sektor gik tirsdag på gaden for at protestere mod præsident Emmanuel Macrons planer om at fastfryse deres lønninger og nedlægge omkring 120.000 job.

Ni fagforeninger, der repræsenterer 5,4 millioner arbejdere, havde sammen planlagt den landsomfattende strejke. Ifølge fagforeningsledere er den udtryk for "dyb uenighed" med præsidentens planer om at ændre hele den offentlige sektor.

Det er fjerde runde af protester i Frankrig mod den 39-årige præsidents plan om gennemgribende reformer af det franske samfund.

Der har været fremsat stærke protester mod Macrons politik. Men langt færre er gået på gaden end under tidligere præsidenter og regeringer.

Fransk strejke giver hundredvis af flyaflysninger tirsdag

Premierminister Edouard Philippe signalerede mandag, at regeringen ikke har planer om at ændre kurs.

Tirsdagens strejker var de første, hvor alle ni fagforeninger for den offentlige sektor var involveret.

Macron har tidligere underskrevet omstridte love om arbejdsmarkedsreformer. Reformerne, der blandt andet gør det nemmere for arbejdsgivere at fyre ansatte, har tidligere udløst store demonstrationer i Frankrig.

Et hovedformål med reformerne er at få nedbragt ledigheden, som siden 2010 har svinget mellem 9 og 10,5 procent.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her