*

Europa

Ni personer bragt på hospitalet: Trafikulykke i London behandles ikke som terrorhændelse

Politiet tilbageholdt en mand på stedet efter hændelsen.

De sårede er primært blevet behandlet for ben- og hovedskader. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth

Lørdag eftermiddag rykkede britisk politi ud til en anmeldelse om en »kollision« nær Victoria and Albert Museum på Exhibition Road i South Kensington i det vestlige London.

Her mener politiet, at en bil kørte op på fortovet og kolliderede med en række fodgængere.

En mand blev tilbageholdt på stedet af politiet, oplyste Metropolitan Police umiddelbart efter hændelsen. Efter ca. to timers tavshed på sine officielle kanaler, meddelte Metropolitan Police kl. 19 dansk tid, at hændelsen ikke behandles som terrorrelateret, men at der er tale om en »trafikkollision«.

London Ambulance Service (NHS) skrev lørdag kl. 18.50 dansk tid, at 11 personer er blevet behandlet. Der har primært været tale om ben- og hovedskader, og 9 personer er blevet bragt til hospitalet - heriblandt manden, der blev tilbageholdt.

Ifølge politiet er deres skader ikke livstruende. Den tilbageholdte mand er i øjeblikket anholdt og i politiets varetægt.

Foto: AP/Alastair Grant

Uheldet skete omkring kl. 16 dansk tid, og der har siden været betjente på stedet, ligesom ambulancer blev tilkaldt. Metropolitan Police fortalte efterfølgende, at man arbejdede på at fastslå omstændighederne og et eventuelt motiv.

»Vi frigiver mere information, når vi kan. Vores informationer skal være korrekte,« skrev politiet efterfølgende.

Borgmesteren i London, Sadiq Khan, har udsendt en udtalelse, hvor han gengav politiets foreløbige oplysninger.

»Et antal mennesker er blevet såret i en hændelse, hvor en bil er involveret, på Exhibition Road, South Kensington. En mand er blevet tilbageholdt af politiet. Detaljerne er undervejs, og jeg er i tæt kontakt med politikommissær Mark Rowley og vores andre beredskabstjenester,« skriver han og henviser til, at politiet har bedt folk om at undgå området, mens myndighedernes undersøgelser pågår.

Storbritannien er i øjeblikket på sit næsthøjeste alarmniveau, hvilket betyder, at det anses for sandsynligt, at der kan ske et angreb. I løbet af 2017 har der været fem angreb, som det britiske politi har behandlet som terror, og der blev anvendt køretøjer ved tre af disse.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her