*

Europa

Dansk politiker så skud med gummikugler mod catalanske vælgere

Pelle Dragsted (EL) er chokeret efter at have været vidne til politiets fremfærd mod vælgere i Barcelona.

Foto: Benjamin Nørskov

Den danske folketingspolitiker Pelle Dragsted (EL) har med egne ord været vidne til nogle meget voldsomme scener som observatør af folkeafstemningen om et selvstændigt Catalonien.

Spaniens regering og domstolene har erklæret afstemningen forfatningsstridig og sat politiet til at lukke eller afspærre valgstederne i den selvstyrende region.

Enhedslistens Pelle Dragsted befinder sig i Catalonien. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Pelle Dragsted ankom søndag formiddag til et valgsted i Barcelona, som politiet havde tvunget sig adgang til og konfiskeret stemmebokse.

- Da politiet skulle køre fra stedet, var der mange af dem, der var mødt op for at stemme, der satte sig ned foran bilerne eller stod med armene over hovedet som en fredelig protest.

- Jeg var lige ankommet og var gået forbi politiets kæde. Lige pludselig angreb politiet meget voldsomt de mennesker, der sad ned og stod op. I samme øjeblik som de angreb, begyndte de at skyde med gummikugler, siger Pelle Dragsted.

Han så blandt andet en ældre mand blive ramt.

- I det øjeblik der blev skudt, vidste jeg ikke, hvad der blev skudt med. Men efterfølgende talte jeg med flere. De viste mig de store gummikugler, som har en størrelse midt imellem en tennisbold og en bordtennisbold, siger han.

Pelle Dragsted er chokeret og trist over se sådanne voldsomme scener midt i Europa.

- Det er voldsomt at opleve politiet, som skulle forsvare folks rettigheder, forhindre mennesker i at udøve deres demokratiske ret, siger han.

Pelle Dragsted og fire andre danske folketingspolitikere er i landet for at observere afstemningen. De er inviteret af en lokal organisation, der er sat sammen af civile organisationer og den catalanske regering.

Også Alex Ahrendtsen, som er folketingsmedlem for DF, er i Barcelona. Det samme er andre politikere fra hele Europa fra alle sider af det politiske spektrum, fortæller Alex Ahrendtsen.

Han har søndag formiddag nået at besøge to valgsteder i Barcelona, hvor afstemningen er forløbet roligt.

- Begge steder har der været et massivt opbud af mennesker, der har ventet meget længe. Fra tid til anden gjalder der et råb gennem mængden, som betyder "vi vil stemme", hvorefter der bliver klappet. Det er en kæmpe folkefest hernede, siger han.

Nyhedsbureauet Reuters citerer hospitalskilder for, at ni personer er blevet behandlet på skadestuen som følge af politiets skud med gummikugler. Heraf har tre personer alvorlige kvæstelser. I alt skulle 38 personer være kommet noget til.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her