*

Europa

Stormen Sebastian kostede tre mennesker livet i Tyskland

Med vindstød på op til 130 kilometer i timen har stormen Sebastian krævet tre dødsofre i Tyskland.

Stormen Sebastian har dræbt mindst tre mennesker i Tyskland onsdag.

Sebastian raser særligt i det nordlige Tyskland, med vindstød der når op til orkanstyrke.

De kraftigste vindstød er målt til 130 kilometer i timen.

I Hamburg blev en mand i en kørestol fundet død i en flod, efter at han faldt i vandet. Et hold af dykkere, en båd og en helikopter forsøgte at få ham op af vandet i tide, men hans liv stod ikke til at redde.

En fodgænger blev også dræbt i Hamburg, efter at dele af et stillads faldt fra syvende etage og ramte manden. Det oplyser politiet.

Han blev fragtet til et hospital, hvor han senere afgik ved døden.

En 53-årig mand var den tredje person, der afgik ved døden som følge af stormen, efter at han blev ramt af et træ i den vesttyske by Brilon.

Manden arbejdede i skoven, da et grantræ med en højde på 20 meter ramte ned over ham, oplyser det lokale politi.

Stormen krydsede det vestlige og nordlige Tyskland onsdag. Den har nu kurs mod landets østlige del, siger tyske meteorologer.

Adskillige regioner i Tyskland har slået alarm før stormen. De har rådet beboere til at blive hjemme, mens beredskabet rydder veje og får strømmen tilbage i områder, der har været ramt af afbrydelser.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her