*

Europa

Manden, der husede koordinatoren bag Paris-blodbadet, skal nu i retten

Abdelhamid Abaaoud, som koordinerede angreb i Paris, boede hos Jawad Bendaoud, som nu risikerer fængsel.

Abdelhamid Abaaoud boede i en lejlighed i Paris op til terrorangrebet. Nu skal lejlighedens ejer for retten. Foto: AP/Uncredited

En mand, som husede en af de hovedmistænkte bag de blodige angreb i Paris i november 2015, anklages for at hjælpe terrorister. Han skal nu i retten.

Seks dommere har krævet Jawad Bendaoud og en anden mand stillet for retten. Bendaoud risikerer seks års fængsel.

Dommerne mener ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at Bendaoud var klar over, at han lagde hus til terrorister.

Men han kendte næppe til de konkrete angreb, der 13. november 2015 kostede 130 mennesker livet, lyder vurderingen.

Udlejer stilles for dommer efter Paris-angreb

Abdelhamid Abaaoud, som boede hos Jawad Bendaoud i en lejlighed i Saint-Denis, stod ifølge fransk politi bag koordineringen af angreb i den franske hovedstad.

Abaaoud blev dræbt under en lang skudveksling med fransk politi fem dage efter angrebene i Paris. Også en kvindelig slægtning og en anden mand blev dræbt under skudvekslingen.

Efterfølgende blev Abdelhamid Abaaoud udpeget som hjernen bag angrebene.

Men dokumenter fra det franske parlament har senere vist, at de franske efterforskere udpegede den forkerte mand som leder.

- Det er rigtigt, at Abaaoud kordinerede. Men han var ikke lederen, har Bernard Bajolet, som er chef for Frankrigs eksterne sikkerhed, sagt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den franske hovedstad Paris blev fredag den 13. november 2015 ramt af en række blodige terrorangreb.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her