*

Europa

Fransk satiremagasin har islam-forside efter Barcelona-angreb

»Ekstrem farlig,« siger en tidligere minister om forsiden. Bladet var i 2015 selv mål for et terrorangreb.

San Francisco

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo er onsdag kommet på gaden med en forside om islam og det seneste terrorangreb i Spanien.

Bladet, som i 2015 selv blev angrebet af islamistiske terrorister – et angreb hvor 12 blev dræbt, viser to mennesker ligge på jorden i en pøl af blod, efter at de er blevet kørt over af en varevogn.

En tekst ved siden af siger: »Islam, en religion for evig fred.«

Kritikere beskylder forsiden for at være provokerende og pege fingre af hele den muslimske verden frem for at koncentrere sig om de skyldige, radikaliserede personer, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det citerer også det socialistiske medlem af det franske parlament og tidligere minister, Stephane Le Foll, for at sige, at forsiden er »ekstrem farlig.«

»Når du er en journalist, skal du også vise tilbageholdenhed, for når du forbinder noget med noget andet, kan det blive brugt af andre mennesker,« siger han.

Men Charlie Hebdo redaktør Laurent Riss Sourisseau forsvarer beslutningen i en leder:

»I debatten er spørgsmålet om religionens rolle og især islam rolle i disse angreb helt forsvundet,« skriver han.  

Ifølge AFP forsvarer Patrick Pelloux – en tidligere medarbejder hos Charlie Hebdo – også magasinet: »Vi skal bekæmpe islamisk terrorisme og religiøs radikalisme, ikke et magasin,« siger han.

At Charlie Hebdo har en spids pen, når det gælder islam og alle andre religioner er ikke nyt. Bladet er kendt for ikke at være blødsøden over for nogen.

Efter angrebet i 2015 sagde Riss dog, at det ville stoppe med at afbillede profeten, hvilket fik en af dets topjournalister til at sige op i protest.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Den franske hovedstad Paris blev fredag den 13. november 2015 ramt af en række blodige terrorangreb.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her