*

Europa

10.000 evakueret i Sydfrankrig efter skovbrande

Flere end 4000 brandfolk er sat ind i kampen mod flammerne.

Nattens evakueringer kommer efter flere dage med massive brande flere steder i Frankrig. Foto: Claude Paris/AP

10.000 mennesker er blevet evakueret, mens brandfolk forsøger at slukke flere spredte skovbrande i det sydlige Frankrig.

Nattens evakueringer kommer efter flere dage med brande i Frankrig, hvor 4000 brandfolk er udkommanderet.

Der er sket evakueringer ved byerne La Londes, Bormes les Mimosas og Lavandou. De ligger nær kysten mellem Toulon og Saint-Tropez.

- Mindst 10.000 personer er evakueret, og evakueringerne følger brandens udvikling. Det er et område, hvor indbyggertallet fordobles eller tredobles om sommeren, siger en talsmand fra brandvæsnet ifølge avisen Le Dauphiné.

Meget store områder er allerede brændt ned.

Ved byen Artigues, der ligger længere mod nordvest, har ilden taget et areal på 170.000 kvadratmeter. Og to brandmænd er kommet til skade.

I La Croix-Valmer, der ligger lige syd for Saint-Tropez, er 50.000 kvadratmeter brændt. Her er ilden under kontrol, skriver avisen Le Dauphiné.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her