*

Europa

683 klager over Britain's Got Talent-dommers påklædning

Mange seere er utilfredse, fordi de mener, at tøjet ikke er passende i et familieprogram.

Er der grænser for, hvad man kan tage på, når man skal på landsdækkende tv og være en af hovedpersonerne i "Britain's Got Talent", som er et af landets populære familieprogrammer?

En af de kvindelige dommere i sangkonkurrencen, Amanda Holden, er for nylig kommet nærmere et svar på det spørgsmål, efter hun lagde et billede af sig selv på sin twitterprofil og blev mødt af massiv kritik. På billedet ses hun iført den kjole, som hun skal have på under semifinalens store show.

Talent-show sætter den tunge dreng ind

Men seerne mente, at kjolen var yderst upassende for et familieshow, fordi den var for nedringet for- og bagpå.

Programmet har i alt modtaget 683 klager over tre programmer, som både omhandlede Amanda Holden og hendes meddommer Alesha Dixons pålædning.

Den officielle myndighed, som skal vurdere den slags sager, hedder The Office of Communications, som i folkemunde forkortes til Ofcom. Og den mente, at kjolerne havde potentiale til at kunne fornærme nogle seere i et familieprogram.

I sidste ende vurderede Ofcom alligevel, at »de ikke overskred de fleste seeres forventninger«, skriver BBC.

Dommer: Vi ødelagde ikke Boyle

Men der findes også dem, som går i den modsatte grøft og i stedet støtter Amanda Holden i hendes måde at klæde sig på.

I en kommentartråd på det sociale medie Instagram, hvor Amanda Holden har delt det samme billede som på sin twitterprofil, har flere udtrykt deres begejstring over den omstridte kjole.

»Jeg kan faktisk ikke forstå, at folk klager over, at du bærer denne kjole @noholdenback du ser absolut fantastisk ud, og jeg synes, at du er en inspiration,« skriver en bruger.

Amanda Holden har været dommer i programmet siden dets begyndelse i 2007. Derudover er hun tv-vært, skuespiller og sanger. Hun er dog mest kendt for sin plads i dommerpanelet sammen med blandt andre Simon Cowell.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Mange har sprunget 2017 over
4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her